Ansøgningsfrist: 22-06-2023
Kunne du tænke dig at arbejde helt tæt på Danmarkshistorien og være med til at gøre et besøg i Kongernes Jelling til en særlig oplevelse? Så læs videre her. Vi søger en formidlingsinspektør med stor erfaring inden for formidling. Du skal være med til at udvikle Kongernes Jelling, hvor vi har store ambitioner for de kommende år.
Vi har et fantastisk historisk område i den lille by Jelling og historisk flinke gæster. De kræver hele tiden nye vinkler på den gamle historie om Gorm den Gamle og Harald Blåtand. Det forsøger vi ad både traditionelle og utraditionelle veje.
Kongernes Jelling er en del af Nationalmuseet og her arbejder vi ud fra strategien om: ”Publikum Først”. Derfor har du det for øje, uanset om du udvikler nye foredrag, udstillinger eller rundvisninger.
Kongernes Jelling har oplevet en stor stigning af besøgende. Det kræver nytænkning og villighed til at gå nye veje, hvis vi skal fastholde den udvikling. Her vil du have store muligheder for at påvirke den udvikling gennem dit arbejde.
Vi skal i de kommende år udvikle, teste og evaluere på flere forskellige platforme. Vi skal blive bedre til at se nye tendenser og have modet til at afprøve små og store ideer. Nye formidlingsarealer skal i fremtiden tages i brug og du skal være med til at gøre Kongernes Jelling til en ny og endnu bedre oplevelse for gæster fra ind- og udland.
Arbejdsområde
Dine primære arbejdsopgaver vil være at:
- Varetage forskellige projekter
- Varetage rundvisninger og foredrag i samarbejde med øvrige ansatte
- Kvalitetssikre viden og formidling i samarbejde med stedets øvrige faglige eksperter
Og så skal du sætte en ære i at være med i udviklingen af Kongernes Jelling.
Kvalifikationer
Vi søger en medarbejder, der har en relevant videregående uddannelse f.eks. inden for historie eller tilsvarende.
Vi vil også lægge vægt på, at du:
- Har erfaring med at teste og evaluere formidling
- Har erfaring med store og små projekter
- Kan levendegøre historieformidling og skabe aktiviteter, der involverer gæsterne
- Er en god kommunikator og har stor kreativitet, der kommer gæsterne til gavn
- Har erfaring med opbygning af udstillinger
- Har gode samarbejdsevner, godt overblik, evne til at kommunikere med mange forskellige mennesker og evne til at handle selvstændigt i situationen
Løn- og ansættelsesvilkår
Arbejdsstedet er Kongernes Jelling. Arbejdstiden er 25 timer ugentligt, fordelt på 4 arbejdsdage. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst for akademikere i staten.
Nationalmuseet skal have mulighed for at vurdere en børneattest og en straffeattesttil privat brug inden ansættelse.
Stillingen ønskes besat snarest muligt.
Ansøgning
Nationalmuseet arbejder aktivt for fremme af ligestillingen blandt medarbejderne og opfordrer derfor alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Send os en ansøgning vedlagt dit adgangsgivende bevis via vores elektroniske rekrutteringssystem på Nationalmuseets hjemmeside www.natmus.dk/job. Din ansøgning skal være museet i hænde senest torsdag den 22. juni 2023.
Vi forventer at gennemføre samtaler torsdag den 29. juni 2023.
Yderligere oplysning om stillingen kan fås ved henvendelse til museumschef Morten Teilmann-Jørgensen på telefon 4120 6335 eller mail: mtj@natmus.dk
Nationalmuseet er Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum og et statsmuseum under Kulturministeriet. Nationalmuseet styrker historiebevidsthed og medborgerskab ved at belyse Danmarks og verdens kulturer og deres indbyrdes afhængighed. Ca. 655 medarbejdere er fordelt på 4 afdelinger: Forskning, Samling og Bevaring, Museer og Slotte, Nationalmuseet København samt Drift og Administration. Se mere om Nationalmuseet på www.natmus.dk