Ansøgningsfrist: 24-10-2022
Nationalmuseet søger en fotografelev til enheden Konservering og Restaurering beliggende i Brede med tiltrædelse den 1. december 2022 eller snarest muligt derefter.
Arbejdsområde
Dine primære arbejdsopgaver består i fotografiske optagelser og digital billedbehandling med Photoshop af museets genstande og historiske interiører. Fotooptagelserne udføres på museet og rundt om i hele landet og anvendes blandt andet i forbindelse med udarbejdelse af dokumentation til konserveringsopgaver. Opgaverne består yderligere i assistance til optagelser til publikationer og 360 graders fotografi. Derudover udføres specialfotografering i ultraviolette samt optagelser i sidelys og makrofotografering.
Du skal følge et skoleforløb ved en anerkendt uddannelsesinstitution.
Kvalifikationer
Der vil blive lagt vægt på, at du har evner og interesse for fotografering. Da du skal samarbejde omkring opgaverne med andre faggrupper, stilles der krav til gode samarbejdsevner, ligesom der stilles krav til fleksibilitet. Du skal have godt kendskab til dansk, og det er en fordel, hvis du er god til mundtlig engelsk.
Ansættelsesvilkår
Arbejdstiden er 37 timer ugentlig. Løn- og ansættelsesforhold fastsættes i henhold til overenskomst for bl.a. fagfotografer mellem Finansministeriet og Serviceforbundet.
Ansættelsen er forbundet med tjenesterejser i indland og udland samt udstationeringer af kortere varighed. Du skal være i besiddelse af kørekort.
Nationalmuseet skal have mulighed for at vurdere en straffeattest til privat brug inden ansættelsen.
Ansøgning
Nationalmuseet arbejder aktivt for at fremme af ligestillingen blandt medarbejderne og opfordrer derfor alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Hvis dette er noget for dig, så send en ansøgning via det elektroniske rekrutteringssystem på vores hjemmeside www.natmus.dk/job. Ansøgningen skal være museet i hænde senest mandag den 24. oktober 2022.
Yderligere oplysninger kan indhentes hos fotograf Roberto Fortuna på 41 20 65 84 eller chef for Konservering og Restaurering Eva Bøje Nielsen på 41 20 65 70.
Nationalmuseet er Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum og et statsmuseum under Kulturministeriet. Nationalmuseet styrker historiebevidsthed og medborgerskab ved at belyse Danmarks og verdens kulturer og deres indbyrdes afhængighed. Ca. 655 medarbejdere er fordelt på 4 afdelinger: Forskning, Samling og Bevaring, Museer og Slotte, Nationalmuseet København samt Drift og Administration. Se mere om Nationalmuseet på www.natmus.dk