Frontmedarbejdere til Holmegaard Værk søges

Ansøgningsfrist: Løbende samtaler

Brænder du for at give vores gæster en magisk oplevelse?

Det får du muligheden for i Danmarks oplevelsescenter for håndværk og design, hvor gæsterne vil få sat alle sanser i spil. Her skal du som frontmedarbejder være med til at skabe de bedste rammer om de ekstraordinære gæsteoplevelser, som vi tilbyder. Det lige fra events til besøg i vores udstillinger, værksteder, café og butiksområde.

Som frontmedarbejder vil du være en del af et team, hvor det gode værtskab står øverst på agendaen. Dette for at skabe de bedste rammer for salg og de gode gæsteoplevelser. Arbejdstiden er primært eftermiddage, weekender og ferier.

Dine opgaver bliver at:

  • Modtage og servicere vores gæster, herunder billetsalg og salg fra café og butik
  • Introducere til udstillingen og instruere gæsterne i brug af podcast
  • Guide vores gæster og vise dem, hvad vi tilbyder i de kreative værksteder, herunder sandblæse glas m.m.
  • Medvirke ved tilrettelæggelse af besøg af større og mindre grupper
  • I samarbejde med dine kolleger sørge for, at museet samt udendørsarealer altid fremstår pæne og indbydende
  • Turistinfo – kendskab til lokalområdet er en fordel
  • Vareopfyldning
  • Ad hoc-opgaver

Vi forventer, at du:

  • Er positiv, servicemindet og imødekommende
  • Er ansvarlig, struktureret og kan bevare overblikket, når det går stærkt
  • Er mødestabil og trives med fleksibelt arbejde
  • Er IT-kyndig på brugerniveau – vi er et digitalt museum
  • Sætter dig godt ind i udstillingerne og stedets historie
  • Kan arbejde selvstændigt og samtidig være en god teamplayer
  • Taler dansk, behersker engelsk og gerne et andet sprog evt. tysk

Vi tilbyder:

  • En spændende og dynamisk arbejdsplads med højt til loftet og en uhøjtidelig tone
  • Arbejde på et museum i international klasse
  • Fleksible arbejdstider – vi skal have dækket både hverdage, aftener og i sær weekender
  • Timeantal efter individuel aftale

For yderligere information om stillingen kontaktes Teamkoordinator Mie Johannesen på mijo@museerne.dk eller tlf. 31433891.

Vi indkalder løbende til samtaler, så send gerne din ansøgning hurtigt, idet vi stopper ansættelsesprocessen, når vi har fundet de rette kandidater.

Ansøgning samt CV bedes sendt til job@museerne.dk mrk. “Frontmedarbejder HV”.

Publiceret:
16/03/2022