Ansøgningsfrist: 15-03-2024
Brænder du for servicefaget, så er dette måske noget for dig.
Østsjællands Museum er et af landets unikke museer med en enestående samling af historie, geologi og kultur.
I stillingen bidrager du til at servicere museets gæster, både med billetsalg og butikssalg, ligesom du giver en hånd med ved arrangementer.
Ansættelsessteder er:
- Koldkrigsmuseum Stevnsfort, Korsnæbsvej 60, 4673 Rødvig Stevns
- Geomuseum Faxe, Østervej 2B, 4640 Faxe
- Kulturmuseum Øst, Rådhusvej 2, 4640 Faxe
Der er tale om en alsidig stilling, hvor følgende opgaver er en del af stillingen:
- Højt niveau af service over for museets gæster
- Salg af billetter og varer i butik
- Deltage i diverse løbende arrangementer og andre forefaldende opgaver
Der er tale om en mindre arbejdsplads, og stillingen fordrer fleksibilitet samt evne og lyst til at løse forskelligartede opgaver
Om dig
- Er god til at møde mange forskellige mennesker og sørge for, at de bliver godt modtaget på museet
- Har erfaring med salg, gerne fra en kulturinstitution
- Er en god kollega, også når der er travlt
- Formår at arbejde struktureret i en travl hverdag med mange forskellige opgaver
- Er fleksibel i forhold til arbejdstider, herunder også arbejde om aftenen, i weekender og på helligdage
- Du taler dansk og engelsk flydende
- Har interesse for historie, natur og kultur
Ansættelsesvilkår:
Der er tale om en timelønnet stilling uden fast timetal. Du indgår i vagtplan med øvrige frontmedarbejdere.
Ansøgningsfristen er d. 15. marts 2024.
Yderligere oplysninger
Hvis du har konkrete spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte museumsassistent Linda Jørgensen på mail: lj@oesm.dk