Gartner eller gartneriarbejder til Den Romantiske Have ved Liselund Slot

Ansøgningsfrist: 21-03-2022

Kunne du tænke dig at være en del af holdet, der vedligeholder Den Romantiske Have på Møn? Liselund Lystslot og Have er en del af Nationalmuseets 22 besøgssteder i Danmark og er anlagt i slutningen af 1700-tallet af ægteparret Antoine og Lisa Calmette. Haven besøges af ca. 70.000 gæster hvert år og har været en del af Nationalmuseet siden 2005.

Arbejdsopgaver
De primære arbejdsopgaver vil være alt forefaldende arbejde vedrørende haven; græsslåning, hækklipning, lugning, beskæring, osv. samt mindre vedligehold af bygninger og maskiner.

Du vil blive en del af et lille team på to personer i haven, et omviserkorps på 4 personer samt en forvalter.

Kvalifikationer

  • Ved besættelse af stillingen vil vi lægge vægt på, at du:
  • Har kendskab til og glæde ved vedligeholdelse af haver
  • Evner til arbejde selvstændigt og har blik for opgaver, der kan dukke op i hverdagen
  • Er i god fysisk form
  • Er udadvendt, da der er en del kontakt med publikum
  • Du kan være uddannet gartner, men kan også have en baggrund som gartneriarbejder.
  • Vi kan tilbyder til gengæld:
  • Frihed under ansvar
  • En daglig dag med mulighed for selv at tilrettelægge sin dag
  • En spændende arbejdsplads med masser af historie

Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen er tidsbegrænset til perioden 1. maj 2022 til og med den 30. november 2022. Arbejdstiden er 37 timer ugentligt og er placeret mandag-torsdag kl. 07.00-14.30 og fredag kl. 07.00-14.00.

Arbejdsstedet er Liselund Lystslot og Have i Borre på Møn.

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til organisationsaftale for bl.a. gartnere og gartneriarbejdere.

Nationalmuseet skal have mulighed for at vurdere en børneattest inden ansættelsen.

Ansøgning
Nationalmuseet arbejder aktivt for fremme af ligestillingen blandt medarbejderne og opfordrer derfor alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Send os en ansøgning via vores elektroniske rekrutteringssystem på Nationalmuseets hjemmeside www.natmus.dk/job. Din ansøgning skal være museet i hænde senest mandag den 21. marts 2021.

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i uge 14.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte forvalter Bo Feldvoss på tlf. 55812178/22767989 eller mail: bo.feldvoss@natmus.dk

Nationalmuseet er Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum og et statsmuseum under Kulturministeriet. Nationalmuseet styrker historiebevidsthed og medborgerskab ved at belyse Danmarks og verdens kulturer og deres indbyrdes afhængighed. Ca. 655 medarbejdere er fordelt på 4 afdelinger: Forskning, Samling og Bevaring, Museer og Slotte, Nationalmuseet København samt Drift og Administration. Se mere om Nationalmuseet på www.natmus.dk

Publiceret:
04/03/2022