Indkøbs-og butiksansvarlig søges til Ringkøbing-Skjern Museum

Ansøgningsfrist: 16-01-2022

med tiltrædelse 1. februar 2022 eller snarest derefter

Ringkøbing-Skjern Museum er inde i en transformation, hvor bl.a. det publikumsrettede og kommercielle arbejde styrkes. Vi tilbyder en spændende og varieret stilling inden for museumsbutikkerne, som museet lægger stor vægt på at udvikle i de kommende år.

Som indkøbs- og butiksansvarlig vil din primære rolle være indkøb samt tegne og udvikle profilen for alle museumsbutikkerne. Derudover vil du også skulle arbejde med at styrke omsætningen, samt spille en central rolle i integreringen af et nyt POS-system med tilhørende lagerstyring . På sigt skal museets webshop også udvikles.

Som indkøbs-og butiksansvarlig vil du have det daglige ansvar for:

  • Koordinering og styring af vareindkøb til vores  8 museumsbutikker
  • At udvikle butikkerne og vareudbuddet med fokus på øget salg og stærkere sammenhæng med museets brand og de enkelte museers profiler, herunder merchandise.
  • Ansvar for indretning, dekoration og trimning af butikkerne
  • I samarbejde med din teamleder at styrke værternes kompetencer inden for trimning af butik, salg og mersalg
  • Budgetter og resultatmål for de enkelte museumsbutikker
  • Salg gennem, og udvikling af, museets webshop

Vi forventer, at du

  • Har erfaring med organisering og styring af indkøb
  • Er fokuseret på at styrke omsætningen og at udvikle og forbedre vores produkter
  • Har erfaring fra udvikling af butikker, koncepter eller brands
  • Har gode samarbejdsevner og lyst til at arbejde i teamstruktur
  • Har erfaring med POS-systemer og digitaliseret lagerstyring 
  • Har arbejdet med webshops

Du bliver en essentiel del af Team Salg- og Vært, hvor du refererer til teamlederen. Din daglige arbejdsplads vil være i museets administration på Bundsbækvej 25, 6900 Skjern. En vigtig del af arbejdet foregår ude på besøgsstederne i samarbejde med værtskollegerne. Du vil også skulle arbejde sammen med kolleger fra Team Drift om fx distribution og kolleger fra Team Marketing & Kommunikation om udvikling af merchandise, ligesom du forventes at tage aktiv del i museets events, fx Vikingemarked.

Stillingen er på 37 timer ugentligt med flekstid. Løn efter aftale. Kørekort nødvendigt. Tiltrædelse 1. februar 2022 eller snarest derefter.

Sådan søger du:
Din ansøgning med relevante bilag sendes til hs@levendehistorie.dk  Ansøgning og relevante bilag skal vedhæftes i pdf-format som én samlet fil.

Ansøgningsfrist d.16. januar 2022. Samtaler forventes afholdt løbende.

Yderligere oplysninger om stillingen ved henvendelse til teamleder for Salg og Vært Hanne Splidsboel tlf. 50596361 eller hs@levendehistorie.dk

Om museet
Hvert år træder 150.000 (før corona 225.000) gæster ind af døren til vores museer. Vi har netop taget de første skridt på en kæmpe udviklingsrejse, hvor vi vil skabe fremtidens museum, der gør vestkystens historier levende. Vi er en alsidig arbejdsplads med mange forskellige fagligheder, der alle bidrager til at give vores gæster gode oplevelser. Vores administration og besøgssteder ligger midt i den smukke natur i Danmarks største kystdestination, så vi kan nyde udsigten over Vesterhavet, Ringkøbing Fjord, den vidtstrakte hede og de frodige Skjern Enge.

Læs mere her

Publiceret:
29/12/2021