Kulturhistorisk konservator søges til Museum Sønderjylland

Ansøgningsfrist 12-09-2021

Museum Sønderjylland søger en kompetent og bredt favnende kulturhistorisk konservator til en fast stilling. Stillingen er på 37 timer pr. uge og er ledig til besættelse snarest mulig. 

Stillingens indhold

Museum Sønderjyllands bevaringsenhed dækker særdeles bredt – fra kulturhistoriske genstande og arkæologisk materiale til naturhistoriske fossiler. Enheden er placeret i vores nybyggede Bevaringscenter Sønderjylland, der er beliggende i Rødekro, og varetager konservering for hele Museum Sønderjylland. Du bliver en del af et team på 5 kollegaer, der arbejder i tæt dialog med hinanden. Du skal varetage konserveringsopgaver inden for nyere tids genstande, og delvis også arkæologiske genstande.

Vi forventer af dig, at du:

  • Har en kandidatgrad i konserveringsvidenskab eller tilsvarende uddannelse.
  • Har praktisk erfaring med kulturhistorisk konservering fra andre museer eller bevaringsenheder
  • Er en dygtig planlægger og kan nå i mål med opgaverne, selvom de er komplekse
  • Kan arbejde selvstændigt og udføre arbejdsopgaver af høj faglig kvalitet samt med den fornødne dokumentation.
  • Er god til, og har lyst til at samarbejde, både med de nærmeste kolleger, også på tværs af faglige retninger
  • Bidrager med konservatorisk rådgivning i udstillingssituationer
  • Har erfaring med monitorering af skadedyr
  • Har erfaring med analytisk værktøj, f.eks. XRF, røntgen osv.
  • Har kørekort til personbil

Vi kan tilbyde:

  • Arbejde i en organisation, hvor du kan være med til at præge arbejdsgange og relationer
  • En organisation i forandring med masser af energi og mange gode kolleger
  • Mulighed for selv at påvirke arbejdsopgaverne
  • En åben og uformel arbejdskultur

Du vil blive ansat efter gældende overenskomst med Kommunernes Landsforening.

Dit arbejdssted bliver det nye bevaringscenter i Rødekro. Du må ligeledes påregne en del transport i arbejdstiden i museets egne biler. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte enhedsleder Katja Niere på tlf. 21 49 70 41.

Send din ansøgning ved at klikke på linket herunder senest d. 12. september 2021, og ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 38.

 

Søg stillingen her

Publiceret:
03/09/2021