Marketingmedarbejder søges til Ringkøbing-Skjern Museum

Ansøgningsfrist: 08-02-2022

Ringkøbing-Skjern Museum søger en nytænkende kollega, der kan hjælpe med at udvikle vores marketing og kommunikation, så museets mange oplevelser fremover markedsføres mere digitalt og datadrevet.
Hvert år træder 150.000 (før corona 225.000) gæster ind ad døren til vores museer. Vi er på en  udviklingsrejse, hvor vi vil skabe fremtidens museum, der gør vestkystens historier levende. Vi har derfor brug for en kollega med erfaring med datadreven marketing og kommunikation i en nyoprettet stilling, så endnu flere gæster kan få en fantastisk oplevelse med hjem i kufferten.

Om jobbet
Museet er ved at gennemgå en digital transformation, og i de kommende år er der et stærkt fokus på at skabe en mere datadreven og automatiseret marketing og kommunikation. Jobbet kræver derfor et digitalt mindset som afsæt for at skabe kreativt og relevant content for vores gæster og brugere.

Som en del af Team Marketing og Kommunikation, vil dine opgaver bl.a. omfatte:

  • Skabe content til vores online tilstedeværelse – både i skrift, video og billeder
  • Opsætning, eksekvering og opfølgning på online kampagner på tværs af medieplatforme
  • Opdatering, udvikling og SEO/SEM-optimering af vores hjemmesider
  • Analyse og effektmåling af data fra bl.a. Google Analytics og Facebook
  • Udvikling af den digitale brugerrejse med fokus på øget service og konvertering til salg
  • Mindre ad hoc grafiske opgaver i InDesign og Photoshop

Hvem er du?

  • Du tænker analytisk og sætter en ære i at omsætte data til effektfuld markedsføring
  • Du arbejder kreativt og innovativt, men ved at daglige marketingopgaver også skal løses
  • Du kan ikke lade være med at følge med i de nyeste trends indenfor datadreven marketing
  • Du har relevant erfaring indenfor digital marketing og kommunikation
  • Du har JA-hatten på, også i forandringstider, og bidrager med god energi i arbejdsdagen
  • Du kan sætte gæsten i centrum og vinkle den gode historie, så den konverterer til salg

Bliv en del af en arbejdsplads i udvikling
Museet har netop vedtaget en strategi med fokus på attraktionsudvikling, og du skal sammen med resten af Team Marketing og Kommunikation sætte kursen for museets fremtidige markedsføring. Du bliver en del af et lille, men ambitiøst team, hvor vi løfter i flok. Vi er en alsidig arbejdsplads med mange forskellige fagligheder, der alle brænder for at give vores gæster gode oplevelser. Vores administration og besøgssteder ligger midt i den smukke natur i Danmarks største kystdestination, så vi kan nyde udsigten over Vesterhavet, Ringkøbing Fjord, den vidtstrakte hede og de frodige Skjern Enge. Vi er fleksible, så du har mulighed for at planlægge din egen arbejdstid og arbejde hjemme, når det passer til arbejdsopgaverne.

Vil du være en del af teamet?
Vil du vide mere om jobbet, så kan du kontakte Iben Granum Møller, teamleder for Marketing & Kommunikation på igm@levendehistorie.dk eller tlf. 60 86 44 78.

  • Det er en fast stilling på 37 timer om ugen
  • Opstart 1. marts eller snarest derefter
  • Løn efter aftale
  • Vores arbejdsplads ligger spredt rundt i den vestjyske natur, så et kørekort er nødvendigt.
  • Mødested er som udgangspunkt ved museets administration på Bundsbækvej 25, 6900 Skjern. Der er mulighed for fleksibel mødetid og hjemmearbejde.

Der er ansøgningsfrist d. 8. februar og samtaler afholdes d. 21. februar. Send ansøgning og CV til Iben Granum Møller  igm@levendehistorie.dk. Skynd dig at sende os en ansøgning – vi glæder os til at høre fra dig.

Læs mere her

Publiceret:
14/01/2022