Ansøgningsfrist: 27-09-2021
Kunne du tænke dig at arbejde i enestående rammer i midten af København og være med til at gøre et besøg på Nationalmuseet til en særlig oplevelse for vores mange gæster i alle aldersgrupper? Så er det dig, vi leder efter!
Publikumsinformationens medarbejdere er, sammen med museumsværterne, en væsentlig del af museets frontpersonale og ansigt udadtil og sætter rammerne for den gode gæsteoplevelse.
Publikumsinformationen på Nationalmuseet, København varetager endvidere funktionen som turistinformation på vegne af Københavns Turistinformation.
Arbejdsområde
- Arbejdet omfatter primært:
- Servicering, vejledning og information til publikum om museets udstillinger og aktiviteter samt salg af omvisninger m.m.
- Ad hoc kontorarbejde
- Betjening i turistinformationen
- Medvirke til at udvikle og forbedre kundeoplevelsen
- Tage godt imod museets gæster, så de altid føler sig velkomne.
Du vil indgå i et team bestående af en teamkoordinator for Informationen og et par studentermedarbejdere samt museumsværterne. I løbet af dagen bemander du Publikumsinformationen i forhallen.
Kvalifikationer
Vi forestiller os, at du:
- Er ansvarsbevidst, fleksibel og har lyst og evner til at indgå i et konstruktivt samarbejde med de andre medarbejdere tilknyttet museet
- Besidder en naturlig autoritet
- Har erfaring med brug af Magento og eller Navision
- Taler engelsk og gerne også tysk, fransk og/eller italiensk
- Har et vist kendskab til København og hovedstadsområdet som turistdestination
- Har erfaring fra butik og kundeservice
Det er vigtigt, at du kan træde til med kort varsel i tilfælde af akut opstået behov for bemanding.
Vi tilbyder en dynamisk og spændende arbejdsplads i et livligt hus med gode og dedikerede kolleger.
Løn- og ansættelsesvilkår
Arbejdstiden er 32 timer ugentligt. Museet har åbent i weekenden, og du skal være indstillet på at arbejde hver anden weekend.
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til den til enhver tid gældende OAO-S-fællesoverenskomst samt Organisationsaftale mellem Finansministeriet og HK.
Nationalmuseet skal have mulighed for at vurdere en børneattest inden ansættelsen.
Stillingen ønskes besat snarest muligt.
Ansøgning
Nationalmuseet arbejder aktivt for fremme af ligestillingen blandt medarbejderne og opfordrer derfor alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Hvis stillingen er noget for dig, så send os en ansøgning via vores elektroniske rekrutteringssystem på Nationalmuseets hjemmeside www.natmus.dk/job. Din ansøgning skal være museet i hænde senest mandag den 27. september 2021.
Yderligere oplysning om stillingen kan fås ved henvendelse til Publikumschef Martin Davidsen på telefon 4120 6820.
Nationalmuseet er Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum og et statsmuseum under Kulturministeriet. Nationalmuseet styrker historiebevidsthed og medborgerskab ved at belyse Danmarks og verdens kulturer og deres indbyrdes afhængighed. Ca. 655 medarbejdere er fordelt på 4 afdelinger: Forskning, Samling og Bevaring, Museer og Slotte, Nationalmuseet København samt Drift og Administration. Se mere om Nationalmuseet på www.natmus.dk