Ansøgningsfrist: 01-11-2021
Vi søger en museumsinspektør med erfaring inden for formidling. Du skal være med til at udvikle Frøslevlejrens Museum, hvor vi har store ambitioner for de kommende år. Et stigende antal besøgende skal i fremtiden fornemme historien i lejren. Derfor skal du være god til at tænke nye formidlingsgreb og have en fleksibel tilgang til jobbet som inspektør.
Frøslevlejren er enestående i fortællingen om Danmark under og efter besættelsen. Den stedbundne fortælling om fangelejren og dens skæbner har potentiale til at ramme mange flere gæster og her skal du være med på holdet, der arbejder i den retning.
Vi vil optimere vores tilbud, når det gælder foredrag, rundvisninger og særlige arrangementer. Du skal blandt andet udtænke nye skoleforløb, der giver eleverne et stemningsfuldt besøg med stof til eftertanke.
I Frøslevlejren bliver du en del af en gruppe med mange forskellige kompetencer. Den gode ide er meget velkommen og vil ofte blive testet af. Vi er ikke mange, så derfor skal din tilgang til de mange forskellige arbejdsopgaver være bred.
Arbejdsområde
Dine primære arbejdsopgaver vil være at:
- Udvikle og implementere nye rundvisnings- og undervisningstilbud
- Varetage rundvisninger og foredrag i samarbejde med øvrige ansatte
- Vedligeholde og udvikle eksisterende formidlingstilbud og udstillinger
- Kvalitetssikre viden og formidling i samarbejde med stedets øvrige faglige eksperter
Og så skal du sætte en ære i at være med i udviklingen af Frøslevlejrens Museum.
Kvalifikationer
Vi søger en medarbejder, der har en relevant videregående uddannelse f.eks. inden for historie eller tilsvarende.
Vi vil også lægge vægt på, at du:
- Har erfaring med at levendegøre historieformidling og skabe aktiviteter, der involverer gæsterne
- Er en god kommunikator og har stor kreativitet, der kommer gæsterne til gavn
- Har erfaring med opbygning af udstillinger
- Har gode samarbejdsevner, godt overblik, evne til at kommunikere med mange forskellige organisationer og mennesker og evne til at handle selvstændigt i situationen.
Løn- og ansættelsesvilkår
Arbejdsstedet er Frøslevlejrens Museum i Padborg. Arbejdstiden er 25 timer ugentligt. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst for akademikere i staten.
Nationalmuseet skal have mulighed for at vurdere en børneattest og en straffeattest til privat brug inden ansættelse.
Stillingen ønskes besat snarest muligt.
Ansøgning
Nationalmuseet arbejder aktivt for fremme af ligestillingen blandt medarbejderne og opfordrer derfor alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Send os en ansøgning vedlagt dit adgangsgivende bevis via vores elektroniske rekrutteringssystem på Nationalmuseets hjemmeside www.natmus.dk/job. Din ansøgning skal være museet i hænde senest mandag den 1. november 2021.
Yderligere oplysning om stillingen kan fås ved henvendelse til museumschef Morten Teilmann-Jørgensen på telefon 4120 6335 eller mail: mtj@natmus.dk.
Nationalmuseet er Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum og et statsmuseum under Kulturministeriet. Nationalmuseet styrker historiebevidsthed og medborgerskab ved at belyse Danmarks og verdens kulturer og deres indbyrdes afhængighed. Ca. 655 medarbejdere er fordelt på 4 afdelinger: Forskning, Samling og Bevaring, Museer og Slotte, Nationalmuseet København samt Drift og Administration. Se mere om Nationalmuseet på www.natmus.dk