Museumsvært til Sønderborg Slot

Ansøgningsfrist: 15-05-2023

Sønderborg Slot har travlt, og søger glade, servicemindede og dedikerede museumsværter.

Har du lyst til at arbejde i historiske rammer på Sønderborg Slot, og være med til at gøre et besøg på slottet til en særlig oplevelse for besøgende i alle aldre? Så er dette måske noget for dig.

Ferie og weekendafløser til vores billetsalg hver anden weekend. Fast hver anden lørdag og søndag fra kl. 09.30-17.30, samt dækning af ekstra vagter ved ferie og sygdom. 

Sæson medarbejdere til billetsalg, pop up café, samt rundering på slottet, i perioden fra ultimo juni til ultimo august. Timerne vil variere fra 14-20 timer ugentligt, og være fordelt på alle ugens dage. 

Du er den medarbejder gæsterne møder når de besøger Sønderborg Slot. Det vil særligt være når de køber billetter og varer i billetsalget, Bestiller kaffe og kage i caféen eller har spørgsmål når de bevæger sig rundt på slottet. Du er derfor museets ansigt ud ad til. 

Vi søger en person der har erfaring med kundebetjening, og som har en naturlig interesse i at servicere gæster. Vi ønsker vores gæster har den bedste oplevelse når de besøger vores slot, og denne oplevelse skal du have interesse i at sætte af på. Har du samtidig en interesse for historie, kunst og kultur, vil en arbejdsdag for dig blive det rene eventyr. 

Den primære opgave består i at sælge billetter, butiksvarer samt caféprodukter i henhold til Museum Sønderjyllands retningslinjer, samt sikre at de besøgende bliver klædt på til en god oplevelse på Sønderborg Slot.   

Stillingen med tjeneste fortrinsvis på Sønderborg Slot, er til besættelse senest d. 15. juni 2023. 

Som museumsvært vil du, blive en del af afdelingen Publikum og Formidling med direkte reference til den ansvarlige museumsvært på stedet.  

Vi tilbyder

  • En spændende og varieret arbejdsplads, hvor der er travlt hele året, men særligt i højsommeren byder vi mange turister velkommen.  
  • En arbejdsplads med engagerede kollegaer, hvor du vil blive en del af en gruppe af museumsværter, der er gode til at støtte op om og lære af hinanden på tværs af museet 

Stillingen som museumsvært rummer følgende opgaver

  • Betjene, informere og vejlede museets besøgende på dansk, tysk og engelsk 
  • Forestå billetsalg og salg af varer i butikken, café salg eller runderende opsyn på slottet 
  • Lettere rengøring 
  • Opfyldning af varer 
  • Andre forefaldende opgaver knyttet til Sønderborg Slot  

Vi forventer, at du

  • Vil være museets ansigt ud ad til i butikken og tage ansvar for, at vores gæster for en god oplevelse under deres besøg på Sønderborg slot 
  • Er serviceorienteret, udadvendt og glad for kundekontakt 
  • Har erfaring med kundebetjening og service 
  • Har en naturlig flair for at sælge varer og serviceydelser, og er fortrolig med tekniske kassesystemer 
  • Er interesseret i historie, kunst og kultur og i at lære Sønderborg Slots historie at kende 
  • Kan betjene og informere gæster på dansk, tysk og engelsk 
  • Kan bevare overblikket og samtidig give den besøgende en god oplevelse selv i en presset situation 

Du vil blive ansat efter gældende overenskomst med Kommunernes Landsforening.  

Eventuelle spørgsmål til stillingen kan rettes til enhedsleder Betina Lindberg Foder på befo@msj.dk.   

Søg stillingen ved at klikke på linket herunder senest d. 15. maj 2023. Husk at skrive i din ansøgning om du søger den faste weekendvagt eller sæsonansættelsen 

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den. 24. maj 2023  

Søg stillingen her

Publiceret:
03/05/2023