Ansøgningsfrist: 10-03-2023
Kunne du tænke dig at arbejde i enestående rammer med huse med lavt til loftet, det naturskønne område med højt til himlen og være med til at gøre et besøg på Frilandsmuseet til en særlig oplevelse? Så er dette måske noget for dig.
På Frilandsmuseet arbejder vi ud fra strategien om ”Publikum Først!”. Du er den første vores gæster møder, og du kan berige vores gæster med små fortællinger, god service og vejvisning rundt på museet. Du ved, hvad der foregår i huset, og du gør forskellen med din væremåde.
Arbejdsområde
De primære arbejdsopgaver er at:
- Tage godt imod museets gæster, så de altid føler sig velkomne
- Være vært ved aktiviteter i museet åbningstid
- Servicere, vejlede og informere gæsterne om bygningerne og deres interiør, aktiviteter og andre forhold, så de får en god oplevelse
- Sikre museets kulturhistoriske værdier ved at rundere i udstillingerne og forebygge tyveri, brand og hærværk
- Lejlighedsvis forestå salg i boder, lave aktiviteter samt afhjælpe ved kødannelse i og uden for museet
- Lejlighedsvis afløse i billetsalg og information
Vi giver dig en oplæring på en spændende arbejdsplads, som er fyldt med historier og spændende fortællinger, hvor nærværende ledelse er en prioritet. Vi forventer, at du tager din nye viden til dig og gerne kommer med ideer til, hvordan vi kan gøre tingene endnu bedre. Arbejdet vil foregå iklædt en historisk dragt, som du får udleveret ved ansættelsen.
Kvalifikationer
Vi forestiller os, at du:
- Er serviceminded, udadvendt og trives med at omgås mennesker fra både ind- og udland
- Har erfaring med gæste- og kundeservice
- Har overblik, så du på en god og effektiv måde kan kombinere publikumsservice med sikringsarbejde
- Er ansvarsbevidst, fleksibel og har lyst og evner til at indgå i et konstruktivt samarbejde med andre kolleger og medarbejdere tilknyttet museet
- Besidder en naturlig autoritet
- Behersker engelsk og gerne et eller flere andre fremmedsprog på turistniveau
- Har brugerkendskab til IT
- Kan klare at udføre udendørs stående og gående arbejde gennem en hel arbejdsdag
- Interesserer dig for dansk og europæisk historie
- Er villig til at arbejde på ‘skæve’ tidspunkter; weekender, helligdage og aftenvagter og kan tiltræde med kort varsel i forbindelse med sygdom.
Løn- og ansættelsesvilkår
Arbejdsstedet er Frilandsmuseet i Sorgenfri.
Vi ønsker at besætte følgende stillinger:
- 4 stillinger på minimum 7,5 timer pr. uge. Arbejdstiden ligger hver anden weekend, med mulighed for afløsning på alle ugens dage. Der er mulighed for flere vagter i perioden 24. juni til 8. august 2023. Stillingerne ønskes besat i perioden 1. juni 2023 – 27. august 2023.
- 4 stillinger med gennemsnitlig 20 timer pr. uge. Stillingerne ønskes besat i perioden 8. – 30. juli 2023.
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten), samt organisationsaftale med Serviceforbundet for Vagtfunktionærer i staten m.v.
Nationalmuseet skal have mulighed for at vurdere en børneattest og en straffeattest til privat brug inden ansættelsen.
Ansøgning
Nationalmuseet arbejder aktivt for fremme af ligestillingen blandt medarbejderne og opfordrer derfor alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge stillingerne.
Hvis stillingen er noget for dig, så send os en ansøgning via vores elektroniske rekrutteringssystem på Nationalmuseets hjemmeside www.natmus.dk/job. Din ansøgning skal være museet i hænde senest fredag den 10. marts 2023. Du skal i forbindelse med ansøgningen tage stilling til, hvilke af stillingerne du er interesseret i.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 20. marts 2023.
Yderligere oplysning om stillingerne kan fås ved henvendelse til butiksansvarlig Line Busk Stehr 41206411 eller lst@natmus.dk
Nationalmuseet er Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum og et statsmuseum under Kulturministeriet. Nationalmuseet styrker historiebevidsthed og medborgerskab ved at belyse Danmarks og verdens kulturer og deres indbyrdes afhængighed. Ca. 655 medarbejdere er fordelt på 4 afdelinger: Forskning, Samling og Bevaring, Museer og Slotte, Nationalmuseet København samt Drift og Administration. Se mere om Nationalmuseet på www.natmus.dk