Nordjyske Museer søger publikumschef

Ansøningsfrist: 04-05-2022

Nordjyske Museer søger en publikumschef, der sammen med museets øvrige personale kan realisere vores strategi om at øge museets egenindtægter og besøgstal. Du får det overordnede ansvar for den del af museet, der varetager den daglige drift af udstillingsstederne – herunder formidlings- og undervisningstilbud, udstillinger samt butiks- og cafedrift. Dertil kommer arrangementer og partnerskaber.

Din fornemste opgave bliver at forene den museumsfaglige drift med den kommercielle og identificere, hvad der skaber værdi for såvel gæster som samarbejdspartnere. Vi er stærke på indhold, vores medarbejdere har høj faglighed og stor viden, som vi kan omsætte til fortællinger, der rammer forskellige målgrupper. Når det kommer til at konvertere disse værdier til at øge vores egen indtjening, er vi først lige begyndt. Du hjælper os videre ad sporet.

Opgaver og ansvarsområder

Som publikumschef bliver du en del af museets øverste ledelse, der foruden dig består af kulturarvschefen, administrationschefen samt museumsdirektøren.

Udover at øge museets indtjening på følgende områder: formidlings- og udstillingsvirksomhed samt butiksdrift og billetsalg skal du også have fokus på kvalitetssikring af brugerens oplevelse. I samarbejde med museets formidlings- og historiefaglige medarbejdere skal du løbende sikre en høj standard af såvel eksisterende som nye produkter.

Nordjyske Museer tæller 13 udstillingssteder og har i den seneste strategi udpeget fire fyrtårne, vi arbejder med at få i mål. De mest aktuelle er åbningen af det nye udstillingssted, Koldkrigsmuseet REGAN Vest og opgradering af Vikingemuseet Fyrkat til en heldagsattraktion – forhåbentlig med en udpegning af vikingeborgen som UNESCO verdensarv. Derudover arbejder vi intenst på at rejse fondsmidler til at samle kulturinstitutionerne i Aalborgs gamle bymidte til en historisk destination med udgangspunkt i Aalborg Historiske Museum, og på havnen i Hobro arbejder vi på at udvikle et nyt Fjordmuseum i det eksisterende Lystfartøjsmuseum.

Du får budget- og ledelsesansvar for nedenstående områder, som du sammen med dine medarbejdere skal drive og udvikle:
  • Arrangements- og guidevirksomhed
  • Butik, café og publikumsservice generelt
  • Udstillingssteder og udstillinger
  • Kvalitetssikring og udvikling af formidlings- og undervisningstilbud
  • Brugerundersøgelser og målgruppeanalyser
  • Partnerskabstilgang og -pleje
  • Fondsansøgninger og afrapporteringer
  • Markedsføring

Faglige kvalifikationer:

Vi forestiller os, at du har en merkantil eller erhvervsøkonomisk uddannelse på minimum kandidatniveau, måske suppleret med MBA. Det er afgørende, at du efter endt uddannelse kan dokumentere flere års praktisk erfaring fra en lignende stilling. Det kan eksempelvis være kommerciel optimering af en kultureller oplevelsesvirksomhed.

Du har dokumenteret erfaring med:

  • Ledelse – gerne af mellemledere
  • Budgetplanlægning og opfølgning
  • Kommerciel optimering og forretningsudvikling
  • Strategisk udvikling af nye forretningsområder
  • Målgruppeanalyser og optimering af kunderejsen
  • Anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog
  • Partnerskabsarbejde og fondsansøgninger

Personlige kvalifikationer:

  • Du har gode samarbejdsevner
  • Du er strategisk stærk og har god forretningsforståelse
  • Du er udadvendt, god til at kommunikere og vant til at navigere i en mangfoldig kultur
  • Du er idérig, men nok så væsentligt kan du gennemføre dine ideer
  • Du har gode formuleringsevner
  • Du er en inddragende og anerkendende leder

Løn og ansættelsesvilkår

Ansættelsen er på fuld tid, 37 timer ugentligt, løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Du er ansat på flekstid.

Du er ansat på Nordjyske Museer og refererer til museumsdirektøren. Du har kontor på Aalborg Historiske Museum, Algade 48 i Aalborg, men må regne med også at arbejde fra andre af museets udstillingssteder.

Ansøgning

Vi skal have din motiverede ansøgning på maksimalt én side og CV – samt evt. relevante bilag – senest 4. maj 2022. Din ansøgning indeholder desuden en beskrivelse på maksimalt én side om dine indsatser og prioriteringer de første et til to år i stillingen.

Du søger ved at uploade ansøgning, CV samt eventuelle bilag. Tryk her for link til stillingen.

Alle ansøgninger behandles fortroligt og i henhold til gældende GDPR-forordninger.

Vi forventer at holde første ansættelsessamtale i uge 17.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte museumsdirektør Lars Christian Nørbach, tlf.: 2519 7413, mail: lars.norbach@aalborg.dk

Vi ser frem til at modtage din ansøgning

Om os

Nordjyske Museer er et statsanerkendt museum med 13 udstillingssteder og dertil yderligere adresser. Arbejdspladsen har cirka 60 fastansatte medarbejdere samt en del sæsonmedarbejdere og projektansatte. Vi omsætter årligt for ca. 50 mio. kr. Heraf er omtrent 40 % tilskud fra kommuner og stat.

Læs mere på vores hjemmeside: www.nordjyskemuseer.dk

Vores kerneværdier

På Nordjyske Museer giver vi historien liv.

Med udgangspunkt i de autentiske steder, genstande og fortællinger formidler vi vores fælles fortid – både den nære og den, der kigger ud i verden.

Vi skaber indblik og udsyn for vores gæster, så vores forskning bliver nærværende, og formidlingen bliver identitetsskabende.

Vi møder vores gæster i øjenhøjde, og vi har fokus på at give dem og vores mange samarbejdspartnere den bedst mulige service – både på museerne og i det digitale møde.

Publiceret:
05/04/2022