Nytænkende og erfaren museumsinspektør søges til Vejle Kunstmuseum

Ansøgningsfrist: 28-11-2021 kl 23.59

Vejle Kunstmuseum har de seneste år arbejdet målrettet med nyudvikling af udstillingsformater og publikumsorienteret formidling. Dette funderet på et stærkt kunstfagligt fundament. Vi oplever et stigende besøgstal.

Vi søger en kreativt tænkende museumsinspektør, der kan bidrage til kunstmuseets – men også til Vejlemuseernes – positive udvikling, med energi, gode ideer og et skarpt blik, der kan se nye spændende sammenhænge i kunsten og i kulturen. Vores nye inspektør har et bredt kendskab til den nyeste samtidskunst og til historisk kunst. Vejle Kunstmuseum viser udstillinger med både ny og upcoming samtidskunst og ældre kunst. Vi ønsker at vores nye inspektør, på baggrund af solid erfaring, vil spille ind i udviklingen af relevante og vedkommende udstillingsprogrammer.

Da vi er en mindre organisation vil dine arbejdsopgaver spænde bredt, lige fra udvikling af nye udstillinger, formidling og forskning, til planlægning af transporter, samarbejde med konservatorer, forvaltere og udlånende museer, samt afvikling af arrangementer og omvisninger for skoler og grupper, du skal med andre ord være åben for en hverdag med mange bolde i luften.

Du…

  • Er cand.mag eller mag.art i kunsthistorie eller tilsvarende.
  • Har erfaring fra museumsverden og har dokumenteret erfaring med udviklingen af udstillinger.
  • Du har erfaring med fondsansøgninger
  • Er idérig og kan ikke lade være med at tænke i nye udstillings- og formidlingsformater.
  • Har måske en Ph.d. – det vil være en fordel.
  • Er udadvendt og holder af at formidle til både store og små.
  • Er levende optaget af hvad der rører sig inden for kunst, kultur og samfund.
  • Har måske erfaring med registreringsarbejde og er indstillet på at arbejde i registreringssystemet SARA.
  • Deltager i forefaldende opgaver på lige fod med det øvrige personale.
  • Er effektiv, ambitiøs og proaktiv og er en stærk holdspiller, der sætter stor pris på tværfagligt samarbejde

Vi tilbyder:

  • Et positivt, udfordrende fællesskab, hvor vi på tværs af fagligheder søger at inspirere hinanden og sammen skabe udstillinger, der er relevante, overraskende og inddragende.
  • Et spændende job i en udviklingsorienteret og tværfaglig museumsorganisation der dækker, kunsthistorie, nyere tids historie og arkæologi
  • En inspirerende arbejdsplads midt i byen med en flad struktur og med gode kollegaer
  • Mulighed for at få indflydelse på egne opgaver, blive faglig udfordret og bidrage til museets fremtidige udvikling

Generelt om os:
Kunstmuseet ønsker at være et sted med bred publikumsappel og et sted der giver vores gæster lyst til at gå på opdagelse i kunsten. Vores mål er, at vores udstillinger og aktiviteter er involverende, nytænkende, inspirerende og overraskende. Vi har en ambition om at skabe fælles oplevelser, starte samtaler og være en stemme i den demokratiske dialog.

Hvis du kan nikke til ovenstående og har lyst til at deltage i den videre udvikling af Vejlemuseerne og Vejle Kunstmuseum, er du måske den person vi søger til stillingen som museumsinspektør.

Eventuelle spørgsmål til stillingen kan rettes telefonisk til museumschef Flemming Hedegaard på tlf. 51509215 eller på mail flhla@vejle.dk    

Ansættelsesvilkår
Der er tale om en fast stilling på 37 timer/ugen
Der kan forekomme aften- og weekendarbejde
Løn og ansættelse i henhold til gældende overenskomst
Ansættelse pr. 1. februar 2022
Læs mere om museet på www.vejlemuseerne.dk

Ansøgningsfrist
D.28/11 kl.23.59

Børneattest
Vi indhenter børneattest.

Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning” via dette link. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

Publiceret:
10/11/2021