Servicemedarbejder til Vikingeborgen Trelleborg

Ansøgningsfrist: 28-02-2022

Har du et godt overblik, sans for det praktiske, er fleksibel, og kan indgå i samarbejdet med Trelleborgs øvrige arbejdsfunktioner, er du måske vores nye servicemedarbejder.

Arbejdsområde
Dine primære opgaver vil være tilsyn med og vedligehold af museets udearealer (dog ikke græsklipning, der pt. varetages af et eksternt firma). Herud over skal du stå for indvendig vedligehold i museumsbygningerne, reparation og vedligehold af rekonstruktioner, mindre ombygninger, samt hjælp ved udstillingsopbygning. Desuden har du tilsyn med skadedyrsbekæmpelse og rengøring og skal sørge for, at publikumsarealer og toiletter fremstår præsentable.

Du har endvidere følgende opgaver:

  • Vedligehold af tekniske installationer og andet udstyr, samt sørge for, at de er klar til brug
  • Sikre de praktiske rammer i forbindelser med større arrangementer f.eks. den årlige vikingefestival
  • Stå for praktisk hjælp ved formidlingsaktiviteter og lign.
  • Have tilsyn med nøgler, alarmer og låsesystemer
  • Koordinere opgaver for relevante medarbejdere og frivillige
  • Håndtere og udarbejde inventar- og produktlister

Kvalifikationer
Ved besættelse af stillingen vil vi lægge vægt på, at du:

  • Har en praktisk eller håndværksmæssig baggrund
  • Har et godt overblik, er selvstændig og systematisk
  • Kan disponere dine opgaver og din tid i forbindelse med årstiderne
  • Har praktisk flair for mange typer af håndværksmæssige opgaver og kan føre løsninger ud i livet
  • Er god til at samarbejde med mange faggrupper og interessenter
  • Er god til at håndtere pludseligt opståede problematikker
  • Er godt inde i teknisk udstyr
  • Har forståelse for museets æstetik
  • Erfaring fra lignende stillinger er en fordel.

Løn- og ansættelsesvilkår
Arbejdsstedet er Trelleborg lidt uden for Slagelse. Arbejdstiden er fleksibel med gennemsnitligt 20 timer ugentligt. Der vil forekomme aften- og weekendarbejde. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til relevant overenskomst.

Nationalmuseet skal have mulighed for at vurdere en straffeattest til privat brug og en børneattest inden ansættelsen.

Stillingen ønskes besat snarest muligt.

Ansøgning
Nationalmuseet arbejder aktivt for ligestilling blandt vore medarbejdere og opfordrer derfor alle til at søge stillingen.

Skriftlig ansøgning sendes via vores elektroniske rekrutteringssystem på Nationalmuseets hjemmeside www.natmus.dk/job og skal være museet i hænde senest mandag den 28. februar 2022.

Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til museumschef Anne-Christine Larsen, acl@natmus.dk, telefon 41 20 63 90 eller 41 20 63 93.

Nationalmuseet er Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum og et statsmuseum under Kulturministeriet. Nationalmuseet styrker historiebevidsthed og medborgerskab ved at belyse Danmarks og verdens kulturer og deres indbyrdes afhængighed. Ca. 655 medarbejdere er fordelt på 4 afdelinger: Forskning, Samling og Bevaring, Museer og Slotte, Nationalmuseet København samt Drift og Administration. Se mere om Nationalmuseet på www.natmus.dk

Søg stillingen her

Publiceret:
10/02/2022