Ansøgningsfrist: 20-04-2022
Den kolde krig, mange millioner år gamle fossiler og kulturhistorien i Stevns og Faxe – så vidt spænder Østsjællands Museum. De spændende, dramatiske og relevante historier vælter ud af de tre udstillingssteder; Koldkrigsmuseum Stevnsfort, Geomuseum Faxe og Kulturmuseum Øst og venter blot på at blive fortalt!
Til en målrettet kommunikationsindsats søger Østsjællands Museum derfor en inspirerende, fokuseret og fængende kommunikationsprofil til ekstern kommunikation af nuværende og kommende projekter.
Du elsker ord og med dine kompetencer bidrager du til at styrke og udvikle vores eksterne kommunikation til nye højder. På Østsjællands Museum får du ansvaret for at varetage en bred vifte af kommunikations- og markedsføringsopgaver, med primært ansvar for at:
- Forfølge og formidle den gode historie og få den fortalt gennem PR, web, nyhedsbreve og SoMe
- Skrive og distribuere pressemeddelelser og være kontaktperson til presse og eksterne medier
- Udvikle en strategi, opbygge og vedligeholde museets SoMe platforme
- Opbygge og vedligeholde indhold på webplatforme på dansk og engelsk
- Være tovholder af større og mindre events og projekter
Nødvendige kvalifikationer:
- Stærk og modig kommunikatør
- Mestrer det danske og engelske sprog perfekt i skrift og tale
- Har et æstetisk blik for billede- og videoformidling
- 100-meter-mester i kommunikationsværktøjer og SoMe
- Du har erfaring med SEO, effektmåling m.v.
- Erfaring med Adobe-creative cloud samt layout og produktion af tryksager
- Du er struktureret og en hurtig formidler
- Du kan holde hovedet koldt og er ikke bange for at tage fat
Syntes du ovenstående lyder spændende, så send os snarest muligt en ansøgning samt CV. Du er velkommen til at kontakte Museumsdirektør Peter Gravlund Nielsen for yderligere information.
Stillingstype:
Kommunikation og markedsføring
Arbejdstid:
Fast ansættelse, 37 timer om ugen
Løn:
Løn efter kvalifikationer
Arbejdssted:
Østsjællands Museum, Rådhusvej 2, 4640 Faxe
Mere om os:
Ansøgningsfrist:
20. april 2021 Samtaler afvikles i uge 17 og 18
Ansættelse:
Snarest muligt
Kontaktperson:
Peter Gravlund Nielsen
Museumsdirektør
Tlf: +45 20 51 76 63
Mail: pg@oesm.dk