Student til Møntsamlingen

Ansøgningsfrist: 17-12-2021

Nationalmuseets enhed Samlinger søger en timelønnet student til fotografering, registrering og forefaldende opgaver ved Den Kgl. Mønt- og Medaillesamling.

Enheden Samlinger er en del af Nationalmuseets afdeling Forskning, Samling og Bevaring. Samlingers hovedopgave er at løfte, bevare, og udvikle registreringen og dokumentation af museets samlinger og arkiver, hvilket primært sker gennem digitalisering. En af museets mest omfattende samlinger, Møntsamlingen, har netop behov for hjælp til at opnå museets overordnet målsætning om at dokumentere, bevare og bringe samlingerne i spil for forskning og formidling.

Møntsamlingen udgør den danske hovedsamling af betalingsmidler i form af mønter og pengesedler. Hovedvægten ligger på dansk materiale og mønter fundet i Danmark, men Møntsamlingen rummer også en af verdens førende samlinger af antikke mønter, samt betalingsmidler fra andre dele af verden. Hertil kommer en medaljesamling i verdensklasse.

Tilvæksten af fundmønter er enorm, da der bliver indleveret tusindvis af mønter hvert år som danefæ.

I øjeblikket arbejdes der på en ny pengeudstilling, der forventes at åbne i efteråret 2022.

Arbejdsområde
Som studentermedhjælper vil du indgå i en bred vifte af opgaver, der relaterer sig til udvikling og vedligeholdelse af Møntsamlingens magasin, arkiv, udstilling m.m. Dine arbejdsopgaver vil primært være:

  • Fotografering af mønter/medaljer i forbindelse med registrering, udlån, udstilling, sikring og forespørgsler
  • Registrering af mønter i museets registreringsdatabase
  • Assistance ved forespørgsler fra publikum og kollegaer på andre museer
  • Løsning af diverse ad hoc opgaver, eksempelvis i forbindelse med udstillinger el. lign.

Du vil blive introduceret til og få en grundig indføring i arbejdet.

Kvalifikationer
Vi forestiller os, at du:

  • Studerer arkæologi, historie eller tilsvarende, gerne på første del af BA-forløbet
  • Har forståelse for betydning af registreringsarbejdet for den fremtidige forskning og formidling
  • Har kendskab til at arbejde med databaser
  • Har ordenssans og kan arbejde systematisk
  • Ikke går af vejen for rutinearbejde
  • Er i stand til at varetage selvstændige arbejdsopgaver /er stand til at arbejde selvstændigt

Løn- og ansættelsesvilkår
Din arbejdstid vil som udgangspunkt være gennemsnitlig 15 timer om ugen. Arbejdet foregår mandag til fredag i tidsrummet kl. 9-16. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende organisationsaftale mellem Finansministeriet og HK. Arbejdsstedet er Nationalmuseet København.

Nationalmuseet skal have mulighed for at vurdere en straffeattest til privat brug inden ansættelsen.

Stillingen ønskes besat 1. februar 2022 eller snarest derefter.

Ansøgning
Nationalmuseet arbejder aktivt for ligestilling blandt vore medarbejdere og opfordrer derfor alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Vi glæder os til at læse din motiverede ansøgning, som sendes via vores elektroniske rekrutteringssystem på Nationalmuseets hjemmeside www.natmus.dk/job og skal være museet i hænde senest fredag den 17. december 2021.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i begyndelsen af januar 2022.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til samlingschef Bobo Magid på telefon 41 20 62 17, Bobo.Magid@natmus.dk eller studentermedhjælper Rasmus H. Nielsen på e-mail: rhn@natmus.dk

Nationalmuseet er Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum og et statsmuseum under Kulturministeriet. Nationalmuseet styrker historiebevidsthed og medborgerskab ved at belyse Danmarks og verdens kulturer og deres indbyrdes afhængighed. Ca. 655 medarbejdere er fordelt på 4 afdelinger: Forskning, Samling og Bevaring, Museer og Slotte, Nationalmuseet København samt Drift og Administration. Se mere om Nationalmuseet på www.natmus.dk

Søg stillingen herhttps://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=149918&MediaId=5

Publiceret:
03/12/2021