Studentermedhjælper til markedsføring og kommunikation til Christiansborg Slot

Ansøgningsfrist: 02-02-2023

Vi er en kulturinstitution i vækst og har årligt op mod 500.000 gæster, der kommer for at besøge slottet, opleve vores spændende udstillinger eller deltage i vores omvisninger i De Kongelige Repræsentationslokaler, Ruinerne, Det Kongelige Festkøkken, De Kongelige Stalde og Christiansborg Slotskirke.

Vi søger en studentermedhjælper med SoMe-erfaring og næse for den gode fortælling. Dit arbejdsområde er primært Christiansborg Slot, men du vil også stifte bekendtskab med de spændende historier, der knytter sig til Eremitageslottet, Kongernes Lapidarium og Liselund Slot på Møn.

Du kommer til at understøtte den kommunikations- og markedsføringsansvarlige med at producere fængende content til vores SoMe-kanaler, vedligeholde vores hjemmeside og sparke liv i vores nyhedsbrev.

Arbejdsområde

Du vil primært skulle arbejde med at:

  • Producere fængende indhold til Facebook, Instagram, nyhedsbrev og andre platforme
  • Tage fotos og video til sociale medier og hjemmesiden
  • Være med til at skabe opmærksomhed om vores mange spændende omvisninger, arrangementer og udstillinger

Derudover vil der løbende være behov for, at du er klar til at assistere med PR og andet pressearbejde, produktion af annoncemateriale og forskellige ad hoc opgaver som f.eks. at opdatere vores hjemmeside eller administrative opgaver.

Kvalifikationer

Vi søger en studerende, der er i gang med en videregående uddannelse inden for f.eks. marketing, kommunikation, journalistik eller lignende.

Du har erfaring med at arbejde med grafisk materiale, sociale medier, web og marketing generelt.

Herudover lægger vi vægt på, at du:

  • Skriver engagerende og skarpt – også på engelsk
  • Er i stand til at arbejde målrettet med vores strategier
  • Er ansvarsbevidst, proaktiv og god til både at samarbejde og arbejde selvstændigt

Vi tilbyder til gengæld et spændende, og fagligt inspirerende miljø med masser af gode kollegaer samt muligheden for at prøve kræfter af med mange forskelige discipliner inden for marketing og kommunikation.

Løn- og ansættelsesvilkår

Arbejdsstedet er Christiansborg Slot. Arbejdstiden er gennemsnitligt 15 timer pr. uge, som kan placeres fleksibelt. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende organisationsaftale for HK i Staten.

Stillingen ønskes besat snarest muligt.

Ansøgning

Nationalmuseet arbejder aktivt for ligestilling blandt vore medarbejdere og opfordrer derfor alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Skriftlig ansøgning med oplysning om uddannelse og hidtidig beskæftigelse sendes via vores elektroniske rekrutteringssystem på Nationalmuseets hjemmeside www.natmus.dk/job og skal være museet i hænde senest torsdag den 2. februar 2023.

Har du lyst til at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte slotschef Erik Als på 41 20 68 60.


Nationalmuseet er Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum og et statsmuseum under Kulturministeriet. Nationalmuseet styrker historiebevidsthed og medborgerskab ved at belyse Danmarks og verdens kulturer og deres indbyrdes afhængighed. Ca. 655 medarbejdere er fordelt på 4 afdelinger: Forskning, Samling og Bevaring, Museer og Slotte, Nationalmuseet København samt Drift og Administration. Se mere om Nationalmuseet på www.natmus.dk

Publiceret:
12/01/2023