Studentermedhjælper til Nationalmuseets enhed Program, oplevelser og læring

Ansøgningsfrist: 25-10-2021

Nationalmuseets programenhed søger en studentermedhjælper snarest muligt.

Undervisning og omvisninger er en af Nationalmuseets kerneydelser. Hvert år faciliterer vi tusinder af børn og unge samt et stort antal private grupper både danske og udenlandske, der ønsker undervisning eller omvisninger i vores imponerende samlinger og miljøer.

Dine arbejdsopgaver vil spænde vidt og derfor leder vi efter en studentermedhjælper, der trives i en livlig, til tider travl og afvekslende hverdag.

Arbejdsopgaver
Dine opgaver vil være fordelt på booking, tasteopgaver og en række praktiske opgaver:

  • Du skal via mail og telefonkontakt vejlede lærere og private grupper omkring museumsbesøg og tage imod og koordinere bestillinger af om- og undervisning for Nationalmuseet, Klunkehjemmet og Musikmuseet
  • Praktiske og forefaldende opgaver, f.eks. at varetage enhedens indkøb af kontorartikler, kaffe mm.
  • Opgaver i forbindelse med møder, f.eks. klargøring og oprydning, referatskrivning, tjek af guideanlæg, printeopgaver mm.

Kvalifikationer
Arbejdet kræver at du er god til at samarbejde, er systematisk og har lyst til at yde service på et højt niveau. Dine arbejdsdage vil foregå i et dynamisk miljø, og du vil være i kontakt med vores 40 om- og undervisere (der er studerende) og alle vores kunder. I det daglige vil du primært indgå i vores engagerede enhed bestående af koordinatorer, en yderligere booker, studentermedarbejdere, redaktører samt oplevelses – og læringsdesignere.

Vi vil ved stillingens besættelse lægge særlig vægt på følgende kvalifikationer og erfaringer:                  

  • Erfaring med booking og telefonbetjening
  • Godt overblik og evne til at arbejde struktureret, også i travle situationer
  • Veludviklede samarbejds- og kommunikationsevner
  • En bred kulturhistorisk interesse
  • At du er selvstændig
  • Flydende i skriftlig og mundtlig standarddansk
  • Skriftligt og mundtlig engelsk svarende til c-niveau

Løn- og ansættelsesvilkår
Arbejdstiden er ca. 15 timer om ugen fordelt på 2-3 dage. Arbejde om aftenen, i weekender og på helligdage kan forekomme. Arbejdsstedet er i Nationalmuseets hovedsæde, Prinsens Palæ, i hjertet af København.

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold den til enhver tid gældende OAO-S-fællesoverenskomst samt Organisationsaftale mellem Finansministeriet og HK.

Ansøgning
Nationalmuseet arbejder aktivt for ligestilling blandt medarbejderne og opfordrer derfor alle interesserede, uanset personlig baggrund, til at søge stillingen.

Skriftlig ansøgning sendes via vores elektroniske rekrutteringssystem på Nationalmuseets hjemmeside www.natmus.dk/job og skal være museet i hænde senest mandag den 25. oktober 2021.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 44.

Yderligere oplysninger om stillingen kan indhentes hos salgs- og bookingkoordinator Solveig Hansen, solveig.hansen@natmus.dk, tlf. 41 20 60 61eller programchef Inga Paulsen Albertsen, inga.paulsen.albertsen@natmus.dk. Oplysninger om Nationalmuseet kan indhentes på museets hjemmeside: www.natmus.dk.

Nationalmuseet er Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum og et statsmuseum under Kulturministeriet. Nationalmuseet styrker historiebevidsthed og medborgerskab ved at belyse Danmarks og verdens kulturer og deres indbyrdes afhængighed. Ca. 655 medarbejdere er fordelt på 4 afdelinger: Forskning, Samling og Bevaring, Museer og Slotte, Nationalmuseet København samt Drift og Administration. Se mere om Nationalmuseet på www.natmus.dk

Søg stillingen her

Publiceret:
08/10/2021