Tækkerlærling til Frilandsmuseet, Nationalmuseet

Ansøgningsfrist: 08-06-2021

Frilandsmuseet tilbyder en læreplads for en tækkerlærling til ansættelse den 1. juli 2021 eller snarest derefter.
Læretiden inklusive skoleperioder forløber over 3 år og 10 måneder. Skoleperioderne foregår delvist på den Jyske Håndværkerskole i Hadsten (se mere på www.djhhadste.dk).

Arbejdsområde
Lærlingen skal i læretiden indgå i den løbende vedligeholdelse af Frilandsmuseets museumsbygninger.

Kvalifikationer
Du skal have interesse for tækkerfagets traditionelle arbejdsmetoder og en generel interesse i restaureringsarbejde på fredede og bevaringsværdige bygninger.
Ved besættelsen af praktikpladsen vil der blive lagt vægt på, at du

  • Er afklaret i forhold til valg af håndværk
  • Har kvalitet i tilgangen til arbejdets udførelse
  • Har gode samarbejdsevner, men også er selvstændigt velfungerende
  • Er punktlig i aftaler og mødestabil
  • Har interesse for formidling af håndværk

Løn- og ansættelsesvilkår
Der indgås en uddannelsesaftale med Frilandsmuseet samt en udstationeringsaftale hos en ekstern tækkermester for flere perioder. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til Overenskomst for Håndværkere i Staten. Arbejdstiden er 37 timer om ugen.
Nationalmuseet skal have mulighed for at vurdere en straffeattest til privat brug samt en børneattest inden ansættelsen.

Ansøgning
Nationalmuseet arbejder aktivt for ligestilling blandt medarbejderne og opfordrer derfor alle interesserede, uanset personlig baggrund, til at søge stillingen.

Skriftlig ansøgning sendes via vores elektroniske rekrutteringssystem på Nationalmuseets hjemmeside www.natmus.dk/job og skal være museet i hænde senest tirsdag den 8. juni 2021.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til driftsleder Line Mølgaard Doulgerof hverdage mellem 8 og 9 på telefon 4120 6405 og mail: ldo@natmus.dk

Nationalmuseet er Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum og et statsmuseum under Kulturministeriet. Nationalmuseet styrker historiebevidsthed og medborgerskab ved at belyse Danmarks og verdens kulturer og deres indbyrdes afhængighed. Ca. 655 medarbejdere er fordelt på 4 afdelinger: Forskning, Samling og Bevaring, Museer og Slotte, Nationalmuseet København samt Drift og Administration. Se mere om Nationalmuseet på www.natmus.dk

Søg stillingen her

Publiceret:
31/05/2021