Ansøgningsfrist: 22-11-2022
Nationalmuseet København, Programenheden, søger tre timelønnede museums-og oplevelsesformidlere til verdenskulturområdet.
Arbejdsområder
Din primære opgave bliver at formidle og skabe gode oplevelser i Etnografisk Samling med særlig vægt på den Arktiske del og museets koloniudstilling, der bl.a. omhandler den transatlantiske slavehandel.
På museet har vi mange forskellige målgrupper, der kræver forskellige formidlingsmetoder. I jobbet kommer du både til at rundvise børn og voksne, samt elever fra både grundskolen og ungdomsuddannelserne. Du skal have lyst til at tage afsæt i publikums verden, eksperimentere med en legende tilgang til læring, gå i dialog og udforske kulturer på tværs af tid og sted sammen med publikum. Du vil derudover også være tilknyttet museet i ferieperioder, helligdage og i weekender, hvor vi laver oplevelser på tværs af museets samlinger og udstillinger.
Kvalifikationer
Vi vil lægge vægt på, at du:
- Du er i gang med en lang videregående uddannelse fx i antropologi, Grønlandske og/eller Arktiske studier, indianske sprog og kulturer, etnologi, historie eller lignende. Det er en fordel, hvis du har flere år tilbage af din studietid
- Brænder for formidling og gerne vil prøve kræfter med museumsformidling
- Er en begejstret, nærværende og levende fortæller
- Har god føling med publikum og kan målrette din formidling derefter
- Er god til at inddrage både børn og voksne i oplevelsen på en vedkommende måde
- Er ansvarsbevidst, fleksibel og er indstillet på at træde til og tage ekstra rundvisninger ved behov
- Kan sætte dig grundigt ind i det stof, du skal formidle
Det er en fordel, hvis du har arbejdet med rundvisninger eller undervisning tidligere, men det er ikke en forudsætning. Vi sørger for, at du får den oplæring der er brug for, så du bliver klar til opgaven.
Løn og ansættelsesvilkår
Arbejdstiden er varierende, men du vil typisk skulle arbejde en fast dag om ugen. Dog mere i højsæsonerne. Derudover vil du have mulighed for at indgå i museets oplevelser i ferieperioder, på helligdage og i weekender.
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til Regulativ for museums-og oplevelsesformidlere af 14. januar 2022.
Nationalmuseet skal have mulighed for at vurdere en børneattest inden ansættelsen.
Stillingerne ønskes besat snarest muligt. Du skal forvente, at der vil være oplæringsdage den 5., 14. og 19. december 2022.
Ansøgning
Nationalmuseet arbejder aktivt for fremme af ligestillingen blandt medarbejderne og opfordrer derfor alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge stillingerne.
Vi glæder os til at læse din ansøgning, som skal sendes via vores elektroniske rekrutteringssystem på Nationalmuseets hjemmeside www.natmus.dk/job og skal være museet i hænde senest tirsdag den 22. november 2022.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 48.
Ved yderligere spørgsmål kan du kontakte oplevelses- og læringsdesigner Nanna Amalie Dahl på telefon 41 20 65 38.
Nationalmuseet er Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum og et statsmuseum under Kulturministeriet. Nationalmuseet styrker historiebevidsthed og medborgerskab ved at belyse Danmarks og verdens kulturer og deres indbyrdes afhængighed. Ca. 655 medarbejdere er fordelt på 4 afdelinger: Forskning, Samling og Bevaring, Museer og Slotte, Nationalmuseet København samt Drift og Administration. Se mere om Nationalmuseet på www.natmus.dk