Ansøgningsfrist: 02-05-2022 kl. 10.00
Brænder du for formidling? Er du udadvendt, kreativ og løsningsorienteret med stort overblik? Så kan Vesthimmerland Museum måske tilbyde dig en ansættelse som koordinator på Aggersborg, verdens største ringborg fra vikingetiden.
I juni 2022 foreligger afgørelsen om optagelsen af de fem danske ringborge fra vikingetiden, herunder også Aggersborg, på UNESCOs Verdensarvsliste. Vesthimmerlands Museum søger derfor en koordinator, som kan være bindeled til vores guider på stedet i juli måned, men også være med til at koordinere programaktiviteter, guidede ture og udvikling af nye formidlingstiltag fremadrettet.
Vi leder efter en person, som står stærkt fagligt inden for arkæologi, men som også er vant til at planlægge og koordinere og har fingeren på pulsen i forhold til formidling for både børn og voksne.
Du kommer til at indgå i et team af museumsformidlere og arkæologer, der arbejder for at klargøre Aggersborg til modtagelsen af et internationalt publikum efter en evt. udnævnelse til UNESCO Verdensarv.
Nærmere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til museumsinspektør Maria Clement Hagstrup eller museumsdirektør Broder Berg.
Ansættelsesperiode: 37 timer om ugen fra 15. juni til 15. september med evt. mulighed for forlængelse.
Lønindplacering på baggrund af dokumenterede kvalifikationer.
Ansøgning inkl. relevante bilag sendes til mail@vmus.dk senest den 2. maj kl. 10.00. Samtaler finder sted den 11. maj.