Kulturlivet skaber sammenhængskraft og værdi i Danmark. Coronakrisen har vist os, hvor vigtig den kultur, der lever, ånder og udfolder sig blandt mennesker, er for vores land. For vores nationale fællesskab, den gensidige forståelse og ikke mindst de nære, lokale fællesskaber i hele Danmark.
Danmarks mere end 1000 kulturinstitutioner og deres over 60 millioner publikummer og besøgende ved, hvor vigtig kulturen er for fællesskab, personlig trivsel og mental sundhed. For vores demokratiske dannelse og den kulturarv og samtidskunst, der binder os sammen.
Derfor er det særligt vigtigt at gøre kulturen tilgængelig for alle børn og unge. Kulturen danner, uddanner, skaber fællesskab og oplevelser, der former for livet. Kulturlivet bidrager til, at de næste generationer kan være innovative, tænke kreativt og reflektere.
Kulturen skaber gejst og selvværd, involvering og engagement samt plads til fælles refleksion, der bygger bro mellem mennesker. Kulturlivet bidrager også med lokal, regional og national økonomisk vækst, der ligeledes skaber gode arbejdspladser – i hele landet.
Prioriteringsbidrag på 2 pct. om året i tre år
Danskerne har Europas højeste kulturforbrug, men befolkningens kulturvaner har ændret sig som konsekvens af coronakrisen. Kulturlivet har været blandt de allerhårdest ramte sektorer under krisen med omsætningstab på op til 40 pct. (2020), mens mange kulturinstitutioner har oplevet et endnu større fald i publikumstal.
Mange danskere har fået nye digitale kulturvaner, og tech-giganterne udfordrer det lokale, levende kulturliv. Derfor er der et særligt behov for at investere i den publikumsrettede kultur – til gavn for alle borgere i Danmark – så vi forbedrer mulighederne for, at alle kan deltage, og samtidig styrker beskæftigelsen i den kulturelle sektor.
Derfor foreslås et ”Prioriteringsbidrag” på 2 pct. årligt, der muliggør de nødvendige investeringer i kultur og kunst – for at få alle borgere med i kulturlivet
Det er samtidig tydeligt, at der er en geografisk udfordring i adgangen til gode kulturelle tilbud og fællesskaber. En samlet prioritering af kulturlivet bør derfor også have et særligt fokus på at udbrede kunst og kultur til alle i Danmark. Målsætningen skal være, at alle i Danmark har gode, mangfoldige og relevante kulturtilbud tæt på. Det kan styrke sammenhængskraften og styrke den lokale bosætning på tværs af Danmark. Løsningen er ikke at nedprioritere, det der allerede virker godt, men netop at investere der, hvor der mangler gode tilbud.
Dansk Kulturliv har seks prioriteter for at få alle borgere med i kulturlivet.
Seks prioriteter – 500 mio. kr. på tre år
- Kulturinvesteringer i hele Danmark. Kunsten og kulturen har ikke lige gode vilkår for at trives i hele landet. Det er et problem, som kun kan løses gennem nye statslige investeringer i flere lokale indsatser. Kulturen skal ikke udflyttes eller omfordeles. Den skal styrkes lokalt – der hvor de største behov findes, så vi også får publikum og gæster tilbage til kulturen udenfor de store byer.
- Kulturlivet skal helt ud af coronakrisen. Publikum og gæster er på vej tilbage til kulturlivet og kunsten. Men kulturlivet har været ekstraordinært hårdt ramt af nedlukningen, og det er stadig meget usikkert, hvad fremtiden bringer for en del af kulturlivets institutioner og foreninger. Det gælder særligt for de dele af kulturlivet, hvor turisme og store forsamlinger er en afgørende del af indtægtsgrundlaget. Derfor skal udviklingen monitoreres tæt, så der kan skabes målrettede indsatser for de dele af kulturlivet, der ikke genrejses automatisk.
- Alle børn og unge skal med i kulturlivet. Allerede inden coronakrisen var der fokus på den socialt ulige og geografisk skæve adgang til kulturlivet for børn og unge. Samtidig fremhæves stigende mental mistrivsel, lavt selvværd og stress som fokusområder for den nye generation. Derfor skal der skabes flere gode og støttende fællesskaber. I skolen og lokalt kan kulturtilbuddene ramme alle børn på tværs af faglige ressourcer, kulturvaner samt sociale og økonomiske uligheder. Det kan også bidrage til et nyskabende, bredere appellerende og mere inkluderende kulturliv i fremtiden.
- Styrk de kunstneriske uddannelser. Danmarks kunstneriske uddannelser har været nedprioriteret i årevis. Fundamentet for fremtidens kultur i Danmark skabes først og fremmest ved at uddanne fremtidens kunstnere og sikre dygtige medarbejdere til hele kultursektoren. Det kræver et opgør med tidligere tiders besparelser, så kultur og kunst får et solidt fundament for fremtiden, herunder gennem et uddannelsesfokus på at skabe god institutions-, forenings- og virksomhedsdrift.
- Kulturens brancher kan og bør bidrage til den grønne omstilling. Klimakrisen er vores tids største udfordring. Men coronakrisen har på mange kulturinstitutioner og i kulturforeninger medført, at nødvendige investeringer er blevet udskudt, og at der er færre midler til at sikre fx omstilling til bæredygtige produktionsforhold, langsigtet energieffektiv bygningsrenovering og vedligehold af fælles kulturarv.
- Kulturen kan bidrage til opnåelsen af FN’s verdensmål. Fremtiden skal være bæredygtig og kulturlivet i Danmark er i bred forstand og på mangfoldig vis i dialog med befolkningen. Med mere end 60 mio. årligt besøgende kan kulturlivet spille en vigtig rolle i forhold til den folkelige involvering i FN’s verdensmål. Lokale kulturinstitutioner og -foreninger kan understøtte borgernes engagement og skabe fællesskaber omkring bæredygtighed, verdensmål og grøn omstilling gennem aktiv deltagelse.