At sikre kulturarven gennem indsamling, registrering og bevaring er en stor og vigtig opgave. De statsanerkendte museer er bevidste om deres ansvar, men appellerer til et fælles ansvar for holdbare løsninger. Organisationen Danske Museer, ODM, som tæller 169 af landets museer, har i flere år forsøgt at gøre opmærksom på, at der er nogle grundlæggende problemer med at sikre optimal bevaring af kulturarven. Senest har jeg som ODM’s direktør haft lejlighed til at fremføre museernes synspunkter i november i en lukket høring Folketingets Kulturudvalg sammen med kulturministeren og Rigsrevisionen. Høringen kom i forlængelse af den ret voldsomme kritik, som rigsrevisorerne rejste for snart et år siden af både museernes håndtering af kulturarven samt Kulturministeriets og Kulturstyrelsens tilsyn med museerne.
ODM har tidligere her i Altinget givet udtryk for begejstring for forslaget om en museumsplan, som Lars Barfoed, kulturordfører i Det Konservative Folkeparti fremførte i Altinget i maj 2014. Formålet med planen var ifølge Barfoed at ”sikre bedre forhold for de danske museer og styrke kulturarven”. Det var et konstruktivt forslag til at komme videre på efter Rigsrevisionens triste konklusioner. Barfoed opfordrede til politisk handlekraft og prioritering af de nødvendige ressourcer for at sikre museernes samlinger for eftertiden. Som han skrev er, ”… museer steder, hvor vi kan opleve vores historie. Men det er samtidig steder, hvor vi også møder vores kulturelle nutid. Det kræver gode samlinger, der bliver passet på og vedligeholdt. Og det kræver moderne formidling”. Den konservative kulturordfører hæftede sig også ved museernes bidrag til økonomien og skrev: ”Museerne bidrager til økonomisk aktivitet og turisme. Besøgstallene i vores museer har gennem årene været markant stigende. Dermed bidrager museerne ikke blot til deres egen økonomi. De genererer også aktivitet i lokalområdets butikker og restauranter m.v.” (Altinget 20. maj).
National handlingsplan
I ODM er vi bevidste om, at samlingerne alt for ofte lider i utidssvarende magasiner, og ydermere er den grundlæggende digitale registrering ofte bagud og mangelfuld. Gennem årene har vi anført både lokalt i kommunerne og centralt i staten, at forholdene på ingen måde er til gavn for en samtidsorienteret anvendelse af museernes samlinger.
Som vi ser det, kunne vi med udgangspunkt i en national høring om problemernes omfang skabe en national handlingsplan og udrette en fælles, koordineret indsats. En national handlingsplan kunne tage afsæt i: 1. at der bør udarbejdes nærmere definerede og fælles standarder og ikke mindst realistiske tidsplaner for den nødvendige registrering og indberetning af de statslige og statsanerkende museers samling. 2. at der skaffes midler til sikring af en bedre IT-infrastruktur som et af omdrejningspunkterne for at opnå bedre varetagelse af museumssamlingerne – og 3. at der bør sikres kommunal og statslig medfinansiering til opførelse af nye fælles museumsmagasiner, som kan fremtidssikre vores kulturarv. Det kan i dag gøres gennem smarte og energineutrale løsninger. Alt viser, at sådanne investeringer på ret kort sigt både miljømæssigt og også økonomisk vil tjene sig selv ind. At den slags fælles løsninger ikke er på plads endnu på tværs af kommunegrænser og museer, skyldes ikke mindst en række praktiske og administrative forhold, der ser ud til at spænde ben for sådanne tiltag.
Lad os nu komme videre med en national handlingsplan, og lad afsættet være en national høring om bevaringen af den danske kulturarv.
Artiklen er bragt som debatindlæg i Altingets kultursektion den 27. januar 2015