Museer og andre kulturinstitutioner er med i fase tre af genåbningen, så om en måned er der lys for enden af tunnelen.
Her til morgen har regeringen fremlagt fase tre af genåbningen af Danmark, og her er museer endelig med og kan se frem til igen at slå dørene op den 8. juni.
Flemming Just, formand for ODM, siger:
”Vi er glade for, at der nu endelig er klarhed og en konkret dato for museerne at arbejde frem imod – og ikke mindst, at se frem til. Museerne stod klar i startboksen til fase to, som starter på mandag, men vi må altså blive stående lidt endnu. Udmeldinger fra SSI viser ellers, at museer kan åbnes med lav risiko. – og vi er en af de brancher, der er hårdest ramt på økonomien, så vi er stadig undrende over for, at vi skal vente. Husk på, at museer, foruden at være væsentlige for indsigt, fællesskab og oplevelse, jo også er en økonomisk faktor. Sammen med underleverandører bidrager vi med 5 mia. årligt til værdiskabelsen i dansk økonomi og beskæftiger 11.000 mennesker, det har Dansk Industri tidligere regnet på. Men nu ser vi fremad og glæder os til, at startskuddet lyder 8. juni”.
Læs mere
- ODM’s reaktion på genåbningens fase to: Skuffende, at museer igen er sat i venteposition
- Se analysen fra Dansk Industri her
Tidligere nyeder om emnet:
Tidligere nyheder og udmeldinger om museer og corona