Debatindlæg: Også de danske museer og ODM tager på det kraftigste afstand fra og fordømmer den russiske invasion af Ukraine. For et hurtigt øjekast kunne spørgsmålet om boykot af russisk kunst og kultur derfor synes enkelt. Selvfølgelig skal vi ikke give det russiske styre mulighed for at bruge kunst og kultur til at promovere russiske værdier. Derfor bakkede ODM også op om kulturministerens opfordring til at stoppe alt samarbejde med det officielle Rusland på kulturområdet.
Men så kommer de enkelte sager, hvor museer og andre kulturinstitutioner skal tage konkret stilling til en planlagt udstilling, opsætning og så videre. Og så er sagen knap så enkel. Hvornår er en kunstner eller kulturudøver uafhængig? Hvornår repræsenterer en udstilling regimet i Rusland? Er en enkelt russisk udøver grund nok til at aflyse en hel forestilling?
Støtte til magtkritiske kunstnere
Museer, teatre, spillesteder, koncertsale – alle bør vi tage på os at afbryde alt samarbejde med statsfinansierede russiske kunst- og kulturinstitutioner. Uanset de økonomiske tab som det måtte medføre. Men samtidig må vi hele tiden holde os for øje, at den enkelte russiske udøver ikke bør udelukkes eller aflyses alene på grund af sin nationalitet. For så går vi censurens ærinde uden gyldig grund.
I stedet bør individuelle russiske kulturudøvere og kunstnere kun udelukkes, hvis de finansieres af det officielle Rusland eller støtter det russiske regime og dets interesser. Magtkritiske russiske udøvere bør tværtimod fremhæves og støttes.
Inden for alle grene af kulturen, billedkunst, scenekunst, litteratur og så videre, findes en lang række betydelige historiske værker med oprindelse i og omkring Rusland. Også her vil det være meningsløst at boykotte og censurere. I stedet bør udstillingen, fremførelsen eller opsætningen af historiske russiske værker benyttes som mulighed for at sætte fokus på den aktuelle krig og perspektivere værket med refleksioner over nutidens forfærdelige situation.
Kun på den måde kan vi lykkes med at fastholde og værne om vores demokratiske værdier, hvor ytringsfrihed står, og skal stå, højt på listen, og samtidig fratage Rusland muligheden for at bruge kunsten og kulturen til at legitimere sine handlinger.
Seks vejledende principper for boykot
I fællesskab med en række af kulturens brancheorganisationer, som er samlet i alliancen Dansk Kulturliv, har vi ud fra det her beskrevne ståsted vedtaget seks principper for boykot, som vi anbefaler vores medlemmer af følge:
1. Et frit kunst- og kulturliv er sammen med den frie presse og frie valg vigtige hjørnesten i demokratiet.
2. Ved brug af boykot (aflysning, udelukkelse) skal vi altid vurdere om boykotten rammer Ruslands regime, det vil sige de ansvarlige for brud på folkeretten, og de som står bag invasionen af en fri og uafhængig nation.
3. Alt samarbejde – både af kunstnerisk og finansiel karakter – med statsfinansierede russiske kunst- og kulturinstitutioner bør låses eller afvikles. Vi ønsker ikke at give det russiske regime anledning til at bruge kunst og kultur til at legitimere deres ulovlige handlinger.
4. Vi taler ikke for boykot af den enkelte kunstner, som ernærer sig af sit kunstneriske virke uafhængigt af den russiske stat, så længe udøveren ikke aktivt repræsenterer Rusland og russiske interesser.
5. Kunst- og kulturfeltet forvalter en stor kanon af historiske værker skabt i eller rundt om Rusland, det gælder både musik, scenekunst, litteratur, billedkunst og så videre. Vi anbefaler ikke boykot af denne kulturarv, på samme måde som vi heller ikke boykotter andre historiske værker skabt af kunstnere, som har levet i andre lande i en anden tid. Vi anbefaler dog, at nutidens situation i Rusland og Ukraine bør adresseres i kommunikationen med publikum.
6. Vi udtrykker vores støtte til de russiske kunstnere og ledere af kulturinstitutioner, som vover at vise afsky og tager afstand fra Putin-regimets overgreb på Ukraine.
Indlægget er skrevet af Flemming Just, formand ODM, i starten af april, men er grundet omstændigheder hos udgiver først bragt i Altinget.dk den 25. april 2022.