På Organisationens Danske Museers faglige årsmøde på Hotel Munkebjerg ved Vejle debatterede museumsverdenens ansatte d. 6.-7.11 2019 aktuelle faglige emner. I år var en del af det kunstfaglige møde centreret om den aktuelle debat om repræsentationen af kvindelige kunstnere i såvel museernes udstillinger som indkøb.
I lyset af debatten havde ODM udsendt et spørgeskema til medlemmerne, med det formål at afdække blot enkelte aspekter af den komplekse problemstilling. Alene at påbegynde denne ret simple – og alene retningsgivende undersøgelse – affødte debat i kulturkredse. En interesse der afspejler det store fokus, der er på denne vigtige sag.
På mødet kunne ODM’s bestyrelse fremlægge en række vejledende tal – med fokus på de sidste 15 års indkøb, udstillinger og køn på forfattere til artikler i årsskrifter og kataloger (sidste undersøgelse var Kulturarvsstyrelsens stikprøveundersøgelse i 2004).
Tallene, der dannede rammen om debatten, er tentative, og kan yderligere verificeres og ikke mindst yderligere kvalificeres.
Men en kort sammenfatning ser således ud blandt de besvarelser, som ODM fik indhentet fra knap halvdelen af sine kunstfaglige medlemmer:
I hele perioden 2004 til 2019 kan følgende konstateres:
- Antal kvindelige kunstnere vist på soloudstillinger: 29%
- Antal kvindelige kunstnere vist på gruppeudstillinger: 34 %
- Erhvervelser af værker af kvindelige kunstnere: 22 %
- Antal kvindelige skribenter i katalog og tidsskrifter: 54%
Hvis man alene ser på tallene for de sidste fem år (2015 – 2019) sker der dog en vis ændring:
Antal gruppeudstillinger med kvindelige kunstnere og antallet af kvindelige skribenter ses at være på næsten præcis samme niveau, mens erhvervelser af værker af kvindelige kunstnere rykker fra 22 % til 36 % og soloudstillinger med kvindelige kunstnere rykker fra 29 % til 34 %. Der er i undersøgelsen ikke blevet skelnet mellem historisk og nyere kunst.
Det fremgik af debatten bland de tilstedeværende kunstmuseumsansatte, at der er mange fejlkilder at tage i ed (museumstype, definition af værkbegrebet o.m.a.) Det kunne dog konstateres, at der er fortalere for at lave kvoter efter køn på indkøb og udstillingspraksis på museerne, medens andre er imod.
En del er tilhængere af, at der bedst sættes fokus på området ved fremover at ”selvangive” indkøb og udstillingspraksis i klare tal – og med klare begrundelser i et kønsperspektiv i årsberetninger og andet samlende materiale så som den årlige statistiske indberetning ”Danske Museer i tal”, hvor manfx i forvejen skal angive antallet af kvinder og mænd i bestyrelserne.
Andre foreslår, at et skridt på vejen til større ligestilling på området starter med at indskrive køns- og repræsentationstænkning direkte i både udstillings- og indkøbsstrategier og mål, bl.a. relateret til FN’s verdensmål – og i forhold til fremtidens forskningspraksis.
Alle var enige om, at det debatten er væsentlig– og at alene fokus på området giver anledning til tankevækkende og nødvendige refleksioner. Der synes at være et større opgave i at sætte fokus på en mere valid og mere effektfuld undersøgelse, da tallene fra undersøgelsen alene er vejledende. En oplagt opgave for universitetsverdenen.
Kontakt:
Yderligere information om såvel undersøgelse som resultater fra ODM’s møde oplyses ved henvendelse til bestyrelsesmedlem i ODM, museumsleder for Skovgaard Museet, Anne-Mette Villumsen, amv@skovgaardmuseet.dk, 2028 3846 – der har forestået undersøgelsen – eller til næstformand i ODM, formidlingschef Berit Anne Larsen, SMK, berit.larsen@smk.dk, 2552 7190