Forligskredsen bag museumsloven fra 2013 har besluttet halvt at kompensere museerne for de midler, der nu gives til moms på bevaringsarbejdet på landets bevaringscentre. Midlerne, godt 1,7 mio. kr. tages fra den strategiske pulje. En reel kompensationen har lange udsigter, selvom den administrative brøler gjorde, at statens midler til bevaringsarbejdet ude i landet pludselig mistede 3,4 mio. kr. på grund af indbetaling af moms af midlerne (til staten selv).
Kulturministeren har selv bedyret, at sagen skal være en del af forhandlingerne om næste års finanslov. ODM vil derfor nøje følge udarbejdelsen af finanslov 2017, så politikerne ikke igen løber fra problemet, som de tilsyneladende anerkender, men altså udskyder at finde løsning på. ”Gidslet” i miseren er entydigt kulturarven, som trods alle politiske ønsker om at styrke bevaringsarbejdet, stadig lider.
Se tidligere omtale af sagen