Flere midler til museer… i Norge

Medens den danske S-ledede regering spiller ud med at fortsætte dramatiske besparelser på kulturlivet, og f.eks. statslige og statsanerkendte museer stadig skal bespares med 2 % – i 2020 på 5. år, er situationen ganske anderledes i Norge. Her ser regeringen museerne som en vigtig del af samfundets generelle udvikling. Senest har man fremlagt et statsbudget for 2020, hvor der investeres massivt i de norske museer. I den anledning glæder ODM’s norske pendant, Norges Museumsforbund, sig over blandt andet en bevilling på 40 mio. norske kroner til et nyt fællesmagasin samt en øget bevilling på hele 280,6 mio. til Nationalmuseet.

Museumsforbundets formand John Olsen udtaler: ”Det er svært gledelig at fjorårets gode investeringsbudsjett følges opp med nye viktige prosjekter i ulike deler av landet. Vi ser også at det foreslås at de museene som ikke har fått en ekstra bevilgning skal få en økning på i underkant av 2,7 %. Det er en økning på nær 0,5 % fra i fjor og et skritt i riktig retning mot en bedre kompensasjon for pris- og lønnsvekst enn man har hatt de siste årene.”

Læs mere her

Publiceret:
23/10/2019