Nogle museer står over for millionregninger, som sprænger budgetterne, mens andre med faste prisaftaler eller grundet lokale forhold foreløbig går ram forbi. Det viser en rundspørge, ODM har lavet blandt sine medlemsmuseer.
Direktør Nils M. Jensen siger:
”Elprisernes himmelflugt rammer museerne forskelligt, men der er ingen tvivl om, at mange museumsdirektører lige nu slås med at finde penge til høje ekstraregninger. Der er ikke nogen museer, der lige har en halv eller hel million liggende til ekstra udgifter. Man slukker lys og skruer ned for varmen, hvor man kan. Men der er en skarp grænse, for man kan ikke lade det gå ud over museernes genstande og værker. En udskydelse af regningen er ikke attraktiv for ret mange museer, så lige nu og her opfordrer vi tilskudsgivere til at se positivt på eventuelle anmodninger om hjælp. På den lidt længere bane skal der flere grønne investeringer til – og her får vi brug for politisk velvilje.”
Halvdelen af museerne imødeser markant stigende eludgifter
Mere end halvdelen af museerne kan melde om en markant større elregning end forventet i 2022. Den andel af driftsbudgettet, som museet bruger på el, er for manges vedkommende mindst fordoblet. Og skal man i år f.eks. pludselig dedikere 6 % af driftsbudgettet til el, i stedet for de forventede 3 %, betyder det ekstraregninger på hundredtusindvis af kroner, for nogle museers vedkommende millioner.
Hvor kritisk en situation, de stigende elpriser giver, er meget afhængig af museernes individuelle aftaler. Nogle har fastprisaftaler i indeværende år, men ser frem mod usikkerhed i 2023, mens de enkelte har fastpris frem til 2024. Men for de mange er prisstigningerne markante.
- 30 af museerne angiver at skulle bruge en markant større del af driftsbudgettet på el end normalt
- 23 heraf angiver, at budgetandelen, der går til el, bliver mindst fordoblet
- 24 heraf angiver, at de selv betaler alle eludgifter, mens de øvrige 6 betaler mindst halvdelen selv
- 16 museer har af forskellige årsager ikke haft tallene tilgængelige
- 8 museer forventer, at udgifterne vil ligge inden for det forventede, fx pga. fastprisaftaler
Udskydelse af elregning ikke populær
Størstedelen af museerne må selv finde pengene til at dække de store huller, elpriserne efterlader i budgettet. De fleste (op mod 90 %) står for hele eller størstedelen af elregningen selv.
Et stort flertal i Folketinget vedtog for nylig en mulighed for at indefryse overnormale eludgifter til senere afbetaling – mod statsgaranti og til en rente på 4 %. Hvert femte museum er ikke helt afvisende over for løsningen, og angiver, at den ”måske” kan være brugbar. Men for langt de fleste museer kommer det ikke på tale at låne sig til at dække elforbruget – det indebærer for stor usikkerhed blot at udskyde problemet.
Man kan ikke bare slukke i magasinet
Når museerne skal finde besparelser, er der en del af budgettet, som de ikke kan røre ved: bevaringsopgaven. Bevaring af kunstværker og museumsgenstande er en helt særlig disciplin, som kræver et nøje reguleret klima. Skruer man f.eks. temperaturen i en bygning ned fra 22 til 19 grader, kan luftfugtigheden stige til et niveau, der giver risiko for angreb af skimmel og skadedyr og ødelagte materialer.
Hvor mange elomkostninger, der er forbundet med bevaringsopgaven, svinger meget fra museum til museum, alt efter forhold som museumstype og magasinforhold. For mange museer er det omkring 10-20 % af eludgiften, der går til bevaring, men for nogle er det over halvdelen af forbruget, der ligger i den bundne opgave.
Museerne må derfor finde besparelser andre steder på budgettet – fx ved at lukke områder, særlige installationer eller, i værste fald, reducere i personalet.
Gas og olie kan give ekstra udfordring
17 % af museerne angiver, at de helt eller delvist anvender olie til opvarmning, ligesom 17 % angiver, at de anvender gas. For disse museer er presset på budgettet endnu større.