Har besøgstallet en afgørende betydning? Spiller museets branding- eller fundraisingkompetencer en rolle? Er antallet af forskningspublikationer afgørende? Hvor stor en rolle spiller museets geografiske placering? Har orden i eget hus og på magasiner en indflydelse? Der er efterhånden mange forskellige parametre i spil for vurderingen af, hvor mange penge staten i fremtiden skal tildele de enkelte statsanerkendte museer i Danmark
De seneste år har politikere fra alle dele af det politiske spektrum, fra tid til anden, og ud fra forskellige variabler, ytret ønske om, at fordelingen af statstilskuddene til de danske museer bliver endevendt med henblik på eventuel omfordeling. I den seneste tid er denne debat oven i købet blevet sekunderet af flere af vores egne museumskollegaer. Som interesseorganisation for størstedelen af de statslige og statsanerkendte museer er det hverken vores opgave eller i vores interesse at levere konkrete bud på, hvordan parametrene for en eventuel omfordeling af statsstøtten skal vælges og vægtes. Det overlader vi til politikerne. Men det hører til en af vores absolut vigtigste opgaver at overbevise beslutningstagerne om, at fordelingen i hvert fald ikke skal foretages på en baggrund, der alene tager højde for umiddelbart synlige og kommercielle succeskriterier som f.eks. publikumstal. En ensidig fokusering på besøgstal skaber risiko for, at museerne fravælger de smalle udstillinger, det eksperimentelle og det nytænkende, og det kan ingen være tjent med, hverken de mange gæster, der hvert år besøger vores museer, eller politikerne.
Vi mangler tilbundsgående analyse
ODM har i årevis understreget behovet for, at der forud for eventuelle ændringer i den nuværende tildeling bør laves en tilbundsgående analyse af statstilskuddenes fordeling på landsplan. En uvildig analyse, der tager højde for den komplekse historik, som knytter sig til fordelingen af støtten. Her spiller f.eks. nedlæggelsen af amterne i 2006 en væsentlig rolle. Et faktum, som en analyse ikke kommer uden om at tage højde for. Indtil nedlæggelsen af amterne modtog museerne nemlig både kommunale, amtslige og statslige tilskud, mens de amtslige tilskud efterfølgende blev en del af det statslige tilskud.
Det kan allerede før en tilbundsgående analyse konstateres, at de knap 100 statsstøttede museer gennem historien er blevet tildelt midler ud fra endog meget forskellige politiske, økonomiske og bureaukratiske parametre. Det har resulteret i det nuværende ”kludetæppe”, som ingen, hverken museerne selv eller vores tilskudsydere, har formået at skaffe sig et overblik over. Førend der foreligger en grundig analyse af fordelingen af tilskuddene, har hverken politikerne eller museumsverdenen et forsvarligt og oplyst udgangspunkt for at vurdere og konkludere, hvorvidt fordelingen er ”retfærdig” eller ”ligelig”. Det er svært at finde en fælles definition af begrebet ”retfærdighed”, medmindre det opfattes som en kombination af straf og belønning sat i system. Næppe et godt udgangspunkt for en ligelig fordeling.
Hvad mener kulturministeren?
Lad os håbe, at vores nye kulturminister, når hun kaster blikket på museerne, undlader at lade sig rive med af de politiske vinde, der på uoplyst grundlag vil haste en omfordeling igennem. Det er altafgørende, at Mette Bock tager ansvar for, at der, ovennævnte forhold taget i betragtning, først bliver foretaget en overordnet analyse af forholdene. Det er i hvert fald hverken rimeligt eller bæredygtigt, hvis museerne spilles ud mod hinanden, og hvis politikerne lader få eller ensidige parametre danne udgangspunkt for en eventuel omfordeling.
Indlægget er også bragt i debatspalten ’Museumsstafetten’ på Danske Museers website.