Hvordan bevarer og videregiver vi den kultur, vi alle arver? Kan historier om fortiden bruges til noget i nutiden og fremtiden? Kan kulturarv gøres tilgængelig og vedkommende for alle? Hør hvad bl.a. museer og politikere svarer, og se hvad de hver især har taget med til den udstilling, som en række danske museer bygger op under Kulturmødet.
ODM arrangerer sammen med Kulturarv Nord og Midtjyske Museers Udviklingsråd en samtale om kulturarv.
Tid og sted: Torsdag d. 25. august kl. 15.15-16.30 på Brøndum(scenen) på Kulturmødet
Deltagere:
Marianne Jelved (R), tidligere kulturminister og medlem af Folketingets Kulturudvalg
Mogens Jensen (S), folketingsmedlem og kulturordfører
Mads Duedahl (V), rådmand for Kultur- og Sundhedsudvalget, Aalborg Kommune
Frank Allan Rasmussen , formand, Organisationen Danske Museer
Morten Thomsen Højsgaard, redaktionschef, DR Historie & Tro
Mette Broch Jacobsen, museumsinspektør, Øhavsmuseet Faaborg
Rikke Johansen Smidt, formidlingsinspektør, Viborg Museum
Moderator: Bo Skaarup, næstformand, Organisationen Danske Museer
Foto: Kulturmødet Lars Dahl