Museer kan blive registreret gratis på ledsagerkort.dk

Cirka 33.000 borgere i Danmark har et ledsagerkort, og mange danske museer tilbyder gratis entré for ledsagere ved fremvisning af kortet. Hvis dit museum er et af dem, opfordrer Danske Handicaporganisationer til, at I registrerer museet på ledsagerkort.dk.

Ledsagerkort.dk er en ny hjemmeside, der skal gøre det enkelt for personer med handicap at få overblik over, hvor ledsagerkortet kan bruges. Det er gratis at blive registreret på siden, og al drift og vedligeholdelse varetages af Danske Handicaporganisationer.

Klik her for at tilføje til museum.

Informationer om tilgængelighed

Danske Handicaporganisationer opfordrer desuden til, at museer, der tager imod ledsagekortet, informerer om adgangsforhold og tilgængelighed på egen hjemmeside. Det kan eksempelvis være informationer om adgang for kørestolsbrugere, parkeringsmuligheder og toiletforhold.

Klik her for at læse mere om, hvilke konkrete informationer museerne med fordel kan formidle.

Publiceret:
27/05/2024