Museerne har brug for en mere fair tilskudsfordeling – men opgaveudredning bør komme først

Kulturministeren har netop – med opbakning fra et flertal i Folketinget – sat sagen om museernes statstilskud på dagsordenen: En arbejdsgruppe skal nedsættes og en reform skal sikre en mere rimelig tildeling af de statslige midler til museer. Vi hilser meldingen velkommen og glæder os til at se kommissoriet for udvalget – og vil opfordre til, at man tænker i en sammensætning af eksterne eksperter og branchekapaciteter, også uden for landets grænser. ODM træder meget gerne ind i arbejdsgruppen.

I årevis har vi diskuteret den måde, tilskuddet til de statslige og statsanerkendte museer fordeles på. Skiftende kulturministre har forsøgt at sætte gang i en reform af området. Uden held. Det skal formentlig hverken tilskrives inkompetence eller dovenskab, men derimod at området er yderst komplekst. At det er svært, bør dog ikke være en undskyldning for ikke at prøve. For den eksisterende fordeling er både skæv, uigennemskuelig og mærkelig – ofte et resultat af historik og tilfældigheder.

Den samlede museumsbranches omsætning er i dag langt større end for bare ti år siden, og det skyldes, at museerne i langt højere grad tjener egne penge. Men museerne løser en lang række opgaver for staten, som selvfølgelig bør honoreres rimeligt.  Alligevel må nogle statsanerkendte museer ved hvert års finanslovsforhandlinger stå med hatten i hånden for at opnå enkeltstående frimærkebevillinger til at sikre en forsvarlig drift og leve op til statens krav. Det er ikke rimeligt, og derfor er det godt, at ministeren nu tager handsken op.

Vi har ikke brug for ny hovedløs fordeling

Derfor kunne man fristes til at tro, at vejen frem er hurtigt at lave en ny omfordelingsnøgle. Men det vil jeg kraftigt advare imod. I stedet vil jeg opfordre politikerne til at sætte gang i en seriøs udredning af området, en analyse af museernes samlede opgavevaretagelse og en prioritering af midlerne herefter. Hvis man giver sig til at omfordele pengene uden først at have en grundig udredning fra eksperter og aktører på plads, risikerer man at ende i en situation, der er lige så hovedløs, som den man har i dag.

Jeg tror faktisk, at en grundig udredning af museumsområdet vil give politikerne et større indblik i, hvor mange forskellige roller museerne har, og hvor stor en del af befolkningen, der bruger vores museer på vidt forskellige måder. Vi er hverken elitære eller i vanskeligt tilgængelige – før coronakrisen havde museerne 15 mio. gæster om året, og de er godt på vej tilbage.

Museerne i Danmark er vidt forskellige og løfter en perlerække af opgaver i hele landet og for alle borgere – det gælder også særlige målgrupper som børn, sårbare og udsatte.  Museerne har både lærings-, dannelses- og underholdningsperspektiver, når de formidler. Et eksempel er museernes ansvar og opgave i forhold klimakrisen, hvor museerne har en stor opgave, både som institutioner, der skal mindske deres klimaaftryk, og som fantastiske rum, der kan engagere og aktivere borgere i den grønne sag. I en tid, hvor alt for mange slås med psykiske udfordringer, ved vi også, at kunst og kultur kan være en hjørnesten til bedre trivsel. Og så har jeg ikke engang nævnt den mere usynlige, men ikke desto mindre essentielle, del af museernes kerneopgaver, som handler om bevaring af vores kulturarv og forskning i kunst- natur- og kulturhistorien.

Ingen er tjent med nulsumsspil

Igen: Det er ikke let. Men ingen kan i dag rigtig forklare, hvorfor statstilskuddene til museerne deles ud, som de gør. Det synes jeg er et stort problem.  Det er vigtigt, at man har fokus på, hvad det er for nogle opgaver, museerne løser for staten, og så honorerer dem derefter. Når staten investerer i museerne, bør regering og Folketing jo også interessere sig for, hvad de får for pengene.

Man skal være varsom med at sætte alt på formel og tro, at museers værdi kan gøres op i regneark. Men hvis vi ikke får udredt, hvad museerne faktisk løser for staten – hvordan i alverden skal vi så kunne lave en bare nogenlunde fair fordeling af midlerne?

Jeg er i øvrigt også overbevist om, at en solid og redelig udredning af museumsområdet vil gøre det klart, at en rimelig reform ikke må blive et nulsumsspil. Vi bakker derfor op om udmeldinger fra flere partier om, at flere midler er en forudsætning for en realistisk og gennemførlig reform. Vi har i dag et stærkt og sammenhængende museumslandskab til gavn for rigtig mange borgere i hele Danmark. Det skal vi også fortsat have. Men den eksisterende fordeling af midlerne gør det vanskeligt. Hvis fordelingen skal være mere fair – og baseret på en rimelig incitamentsstruktur – er der brug for en indsprøjtning, så nogle får mere, og færre får for lidt!

Af: Claus K. Jensen, forperson for Organisationen Danske Museer (ODM), direktør for Vardemuseerne

Indlægget er bragt som debatindlæg i altinget.dk 23. august 2022.

Publiceret:
23/08/2022