Debatindlæg af Claus K. Jensen, forperson ODM.
Jeg har sagt det før, og jeg siger det gerne igen: Danske museer er en succeshistorie. Vi har et stærkt museumslandskab med næsten 18 mio. gæster i 2022. Det svarer til, at hver borger besøgte et museum minimum tre gange. Så: hvorfor en reform af lov og tilskudsfordeling for de statsanerkendte museer? Fordi statens engagement i museerne har været præget af tilsandede strukturer, uklarhed og manglende dynamik. Fordi der trods alt det gode fortsat er museer, der slås for at få midlerne til at strække til kerneopgaven med at bevare og formidle vores kulturarv – for nutidens og fremtidens borgere. Fordi verden – og museernes opgaver – har ændret sig markant de sidste 10-15 år. Derfor var ODM positiv, da Kulturministeren satte processen i gang og oveni købet fik det med i regeringsgrundlaget – og nu også på Finansloven. Og jeg tror stadig på, at det kan lykkes.
Selve kortlægningen af museernes opgaver giver et godt overblik og kan anbefales til alle, der har brug for viden om danske museer. Forenklingen af museernes opgavevaretagelse fra fem søjler til tre sammenhængende, ligeværdige opgaver – vidensudvikling, samlingsudvikling og formidling – er en mere fremsynet og dynamisk måde at anskue museernes opgaver på. I forhold til statsanerkendelse af museer har landskabet de facto været låst i mange år. Det er en styrke i rapporten, at der fremdrages en model for større dynamik og transparens. Det er også positivt, at minimumstilskuddet til museerne hæves. Generelt kan man sige, at nogle museer har fået for lidt – men der er ingen, der har fået for meget.
De uperfekte modeller kan og skal justeres
Og nu til de omdiskuterede tilskudsmodeller. Det fremgår af rapporten, at modellerne er uperfekte, og ja, det er her, svaghederne ligger. Det er en ekstremt kompliceret opgave at lave en tilskudsmodel, som favner de vidunderligt diverse og komplekse museer, vi har i Danmark. Derfor er modellerne også lagt frem som netop dette: modeller. Som oplæg til debat – fagligt og politisk.
Som forperson for ODM mener jeg for det første, at sammenhængen mellem opgaver og tilskud er blevet for tynd. Der bør ganske enkelt opereres med flere tilskudsgivende kriterier. Og så er der brug for langt flere trin i modellerne, så skellene mellem de enkelte niveauer ikke bliver så dramatiske, som de tre eksempelmodeller lægger op til.
Med udgangspunkt i byggeklodsmodellen kan man sige, at den skal udbygges både i bredden og i højden.
Flere kriterier og opgaver bør udløse tilskud
Vi foreslår konkret, at der ses på museernes ansvarsområder. Et museum, som både har ansvar for kulturhistorie, kunst, natur og arkæologi bør modtage et større grundtilskud, end det museum, som har ét defineret ansvarsområde. Arbejdet med museets samlinger er i modellerne alene adresseret i grundtilskuddet, men det bør også være en del af de opgaver, der udløser tilskud.
En anden opgave, der bør udløse tilskud, er arbejdet med børn og unge. Det er en fuldstændig essentiel målgruppe – både set fra et dannelsesperspektiv, og når vi taler et bæredygtigt museumslandskab. Da staten har pålagt museerne at give gratis adgang til denne målgruppe, bør der naturligvis være en kompensation herfor, som modsvarer antallet af børn og unge på museerne. Og der findes allerede data på denne målgruppe.
En større del af museernes vidensproduktion bør også tælle med i de opgaver, der udløser tilskud – ikke alene den fagfællebedømte forskning. Der har tidligere været data på dette område, så mon ikke det kan tilvejebringes igen?
Endelig vil jeg fremhæve museernes samfundsrettede opgaver – inden for fx trivsel, sundhed og bæredygtighed. Det er ikke let at måle direkte på, men som en vigtig del af museernes virke som relevant samfundsaktør og inkluderende kultur- og dannelsesinstitution, bør arbejdet fremmes. De fremlagte modeller giver en risiko for et museumslandskab med store huller, hvor de mest museumsvante målgrupper prioriteres – og markante og væsentlige museer skæres ned. I stedet bør vi have fokus på, hvordan reformen og modellerne kan understøtte et stærkt og samarbejdende museumslandskab til glæde for alle borgere i alle dele af landet, hvor både lokale livsnerver og nationale fyrtårne trives til gavn for borgerne.
Debatindlægget er bragt i Altinget/kultur den 11. december 2023