NEMO ”masterclass” i Sarajevo

ODM er med i det europæiske museumsnetværk NEMO. Via dette engagement var direktør Nils M. Jensen i starten af juni i Sarajevo for at medvirke i en ”masterclass” for museumskollegaer i Bosnien og Hercegovina, som er knyttet til Balkan Museums Network.

Museernes status på Balkan er svær at beskrive entydigt, men det er tydeligt, at der mangler ressourcer til snart sagt alting. Samtidig er museerne i høj grad præget af ildsjæle, der virkelig har kunst, kultur og historisk bevidsthed i hjertet. Ikke mindst en række spændende forsoningsprojekter, på baggrund af den blodige historie i området, vækker til eftertanke. Det fremstår med al ønskelig tydelighed, at i Sarajevo – og på Balkan i øvrigt – betyder støtte til udvikling af historie og kultur virkeligt noget – og ofte i sammenhænge med liv og død. Kulturudvekslingen i EU- og NEMO-regi ventes at fortsætte i de kommende år.

Publiceret:
14/06/2017