Kulturmininister Jacob Engel-Schmidt ønsker at aflevere en kulturpolitisk redegørelse til Folketinget i dette forår. I den forbindelse har han bedt en række kulturaktører og organisationer om bidrag. Nedenfor ses ODM’s bidrag til den kulturpolitiske redegørelse.
Input fra Organisationen Danske Museer til kulturpolitisk redegørelse
Danmark har et stærkt museumslandskab. Det er groet af en lang række forskellige engagementer rundt i landet: frivillige ildsjæle, stærke foreninger, kommunale ambitioner, virksomheder, interesseorganisationer, etater og politiske bevægelser har alle været med til at grundlægge museer. Museumsbranchen har udviklet sig markant de seneste årtier, ikke mindst på baggrund af en række markante trends, som fortsat præger branchen, og som efter alt at dømme også kommer til at sætte rammerne de kommende årtier.
Tendenser og potentialer i et succesfuldt og differentieret museumslandskab
Publikumssucces: Museerne er i dag populære institutioner med næsten 16 mio. gæster årligt – det er hele 6 mio. flere end for bare 10 år siden. I statens kvalitetsvurderinger af museerne er der de sidste 25 år lagt stor vægt på formidling, publikum og besøgstal – og branchen har parallelt hermed udviklet sig markant. Der kan nu med fordel også fokuseres på andre parametre. Økonomisk konsolidering er afgørende for en bæredygtig udvikling, og forsknings- og bevaringsopgaven, som danner grundlag for museernes virke som troværdige, vidensbaserede og samfundsrelevante institutioner, bør igen tildeles større opmærksomhed.
Differentiering, specialisering og digitalisering: En stærk udviklingstendens er differentiering af museerne, både hvad angår økonomi, besøgstal og opgavefokus, dels forårsaget af kommunalreformen og nedlæggelsen af amterne i 2007, men også af større professionalisering, specialisering og stærkere fokus på egenindtjening. Denne forandring af museumslandskabet har været god og bragt museerne succes, stor folkelig opbakning og øget evne til egenindtjening. Differentieringen kan imidlertid gøre det vanskeligt at holde museerne sammen i et samarbejdende væsen, og der er derfor nu et potentiale i at skabe gode rammer for samarbejde. En anden stærk udviklingstendens er digitalisering, som stiller nye krav og giver nye potentialer for museernes udvikling. Både på formidlingsfronten, men også i høj grad hvad angår samlings- og forskningsarbejdet.
Ansvarlig og fællesskabsgivende samfundsaktør: Museerne løfter en lang række opgaver for stat, samfund og borgere. I den sammenhæng har fonde og kommuner samt egenindtægter gennem de seneste par årtier indtaget den vigtigste rolle som udviklingsmotor for museerne. Museumsvæsenet er simpelthen anderledes, og mere decentralt forankret i dag, end det var for 25 år siden. Museer bevarer, forsker og formidler vores fælles kunst-, natur- og kulturarv, skaber rum for identitet og sammenhængskraft, sikrer arbejdspladser og styrker oplevelseserhverv. Samtidig stiller omverdenen flere krav til et museums samfundsansvar, end vi har set tidligere. Det gælder spørgsmålet om diversitet (sociokulturel, kønsmæssig, etnisk, geografisk, aldersmæssig) og om klima og bæredygtighed i bredere forstand. Også derfor er opgaverne, som løses for staten, blevet flere. For at kunne udfolde museernes potentiale optimalt, er der behov for at anerkende og engagere sig i museernes samlede opgavevaretagelse.
Vejen til at understøtte et bæredygtigt museumslandskab går via opdateret lovgivning og administration
Museerne i Danmark er vævet sammen til et landsdækkende museumsvæsen gennem Museumsloven. Og den trænger nu til et eftersyn. En fortsat populær, stærk og højt kvalificeret museumsbranche fordrer en administration og lovgivning, der understøtter:
- Økonomisk konsolidering. Behovet herfor blev særligt tydeligt under corona, hvor museernes egenindtjening kom under stort pres. Museerne skal – uanset ejerskab – kunne spare op i gode tider.
- Sammenhæng mellem opgaver og midler. Der er brug for større sammenhæng mellem opgaver og krav på den ene side og tilsyn og midler på den anden. Museerne er samfundsbevidste kulturaktører, som både kan og ønsker at bidrage til løsningen af de store kriser inden for klima, sundhed og trivsel – samtidig med at kerneopgaverne løftes. Det kræver imidlertid et tilpasset statsligt fokus og engagement.
- Samarbejde. I den nuværende lovgivning opfordres til samarbejde, men det specificeres ikke, og i realiteten bremses samarbejdet ofte af begrænsninger ifm. eksempelvis tilsyn. For at udvikle branchen er der behov for øget mulighed for reelle samarbejder museerne i mellem – også i forhold til forskning, samlingsvaretagelse og digital praksis og udvikling.