ODM’s ønsker til en museumsreform

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt har inviteret repræsentanter fra de 97 statsanerkendte museer, ODM og flere andre aktører til et stormøde den 27. februar om den forestående museumsreform. I invitationen fra ministeren lyder det, at “Formålet er at lytte til alle gode ideer og input og at høre om konkrete erfaringer og udfordringer for at danne det bedst mulige grundlag for en kommende museumsreform.”

Mødets signal om inddragelse af branchen hilser vi absolut velkommen, og der er ingen tvivl om, at ministeren vil få mange input på dagen.

ODM’s principper for en reformproces

ODM bringer følgende overordnede principper med til mødet, som også er præsenteret i andre politiske sammenhænge:

1. Fokusér på opgaver før midler. Lav en analyse, der afdækker museernes væsentligste opgaver: for borgerne, for kommunerne og for staten.

Til analysen bør der nedsættes en effektiv ekspertgruppe bestående af relevante fagpersoner. Gruppens arbejde bør være baseret på et præcist og kvalificeret kommissorium, som tager afsæt i en grundlæggende forståelse af museernes mangfoldighed og diversitet. Gruppen har som væsentlig opgave at analysere opgavevaretagelsen på tværs af museumslandskabet i dag og at komme med forslag til fremtidigt samarbejde. Analysen bør inddrage erfaringerne post corona og fra de presserende samfundskriser inden for sundhed, trivsel og klima, hvor museerne forventes at spille en større rolle. Museumspolitik er også velfærdspolitik, og det bør kommissoriet afspejle.

2. Omfat alle museer under museumsloven, både statslige og statsanerkendte – og også dem udenfor.

Både statslige og statsanerkendte museer er omfattet af museumsloven, og deres opgaver er i praksis flettet ind i hinanden på en måde, der gør, at en meningsfuld analyse ikke kan laves ved at fokusere på den ene museumstype – og derved udelade den anden gruppe museer alene i kraft af deres ejerskab.

Samtidig bør man også se på museer, der lige nu er uden for loven – som det i øvrigt også fremgår specifikt af regeringsgrundlaget (pkt. 7.3) – således at større ikke-statsanerkendte museer med faglighed og tyngde kan komme i betragtning til statslige midler, og ikke på ubestemt tid være henvist til midlertidige bevillinger på finansloven.

3Skærp og opdatér museernes opgavebeskrivelse. Hvilke opgaver ønsker samfundet, at museerne skal løse? Hvilke opgaver skal løses af alle museer, og hvilke specialopgaver løses specifikt af enkelte museer? Opgavebeskrivelsen bør adressere såvel borgernes, samfundets og bidragsydernes perspektiv og forventninger.

Museernes opgaver kan, fra en helt overordnet betragtning, ses i to perspektiver:

a) Det udadrettede museumsarbejde for museernes brugere og gæster og

b) arbejdet med samling og forskning, som kan kaldes “arbejdet for evigheden”. Det ene perspektiv kan ikke adskilles fra det andet, fx er forskning afgørende for museernes udvikling og for troværdig, god formidling. Formidlingen aktiverer og aktualiserer samlingen. Forenklingen i to perspektiver – frem for de fem søjler i den nuværende museumslov – kan være gavnligt i analysesammenhængen.

4. Bring museumsloven på omgangshøjde med nutiden. Vurder, hvad opgavefordelingen og ønskerne hertil vil kræve af ændringer af museumsloven på en måde, så loven både kommer på omgangshøjde med den aktuelle virkelighed og samtidig giver plads til fortsat udvikling. Herfra kan det lovreviderende arbejde begynde på et oplyst grundlag.

I revideringen af museumsloven bør man desuden, som en logisk følge af at se på alle museer under museumsloven, også forholde sig til, hvad de statslige museers, herunder hovedmuseernes, opgaver er. Opgavefordelingen mellem hovedmuseerne og de statsanerkendte museer har i praksis ændret sig, og det bør loven adressere. Samtidig kunne det være et godt tidspunkt at overveje, om ikke alle statslige museer bør samles under Kulturministeriet – således også Statens Naturhistoriske Museum.

5. Undgå økonomisk nulsumsspil og skab et bæredygtigt museumsvæsen.

Museernes økonomi er sammensat af offentlige bidrag fra stat og kommuner, tilskud fra fonde og andre ikke offentlige kilder og endelig en meget stor egenindtjening. En ny tilskudsmodel bør tage hensyn til både statens og kommunernes rolle i museumsloven og skabe bedre muligheder for museernes egenindtjening og generelle konsolidering.

Museerne løser stadig flere opgaver for samfundet, og af regeringsgrundlaget fremgår det, at mængden af opgaver øges, blandt andet inden for sundhed, trivsel og grøn omstilling. Samtidig er de nuværende lovbestemte opgaver – indsamling, bevaring, registrering, forskning, formidling af vores fælles kulturarv – mindst lige så vigtige i dag, som de var for 10 eller 20 år siden. Vejen frem er ikke et rivegilde, hvor man tager fra nogle museer for at give til andre. Målet med reformen må være at sikre et museumsvæsen, der er bæredygtigt, såvel økonomisk som socialt og klimamæssigt, og som har ressourcer til at udfylde den samfundsrolle, staten, kommuner og borgere forventer. Til det kræves investering – hvilket flere partier i øvrigt også før seneste valgkamp aktivt bakkede op om.

Publiceret:
24/02/2023