Open call: Indsend bidrag til NEMO’s Europæiske Museumskonference 2024

Den europæiske museumsorganisation, NEMO, afholder årskonference den 10.-12. november i Sibiu, Rumænien, og det er nu muligt at indsende bidrag til konferencen.

Under overskriften ‘Can we talk? Museums facing polarisation’ sætter konferencen fokus på museernes rolle i nutidens ofte polariserede samfund. Hvilke muligheder har museerne for at fremme konstruktiv dialog og debat? Hvordan navigerer museerne bedst gennem eventuelle politiske kontroverser? Hvordan kan museerne arbejde for at fremme repræsentation og mangfoldighed?

Deltagere på konferencen inviteres til at dele eksempler og strategier fra egne museer – og til i fælleskab at udforske og diskutere museernes drift og handlemuligheder.

Sådan bidrager du

Er du interesseret i at deltage med eksempelvis et oplæg eller en workshop, kan du frem til den 19. juni 2024 indsende et bidrag. Læs mere om kravene og ansøg her.

Der åbnes for tilmeldinger til konferencen i juni måned. Skriv dig op her for at modtage en påmindelse.

Publiceret:
29/05/2024