Frem til den 10. juni er det muligt at søge om en plads i ODM’s mentorordning for nye museumsledere. Ordningen er et tilbud til nye museumsledere om at indgå i et individuelt etårigt forløb med en erfaren tidligere leder fra branchen, og første hold starter i september 2024.
Sådan ansøger du
Hvis du er interesseret i et mentorforløb, skal du sende dit cv samt en kort beskrivelse af din motivation for at deltage til ida@dkmuseer.dk senest den 10. juni 2024. Du hører fra os inden udgangen af juni måned.
Hvad indeholder et mentorforløb?
Et mentorforløb består i udgangspunktet af 4-5 møder samt mulighed for en række telefonsamtaler. Ordningen giver således også mulighed for at bruge mentor som en udenforstående, du kan ringe til i pludseligt opståede situationer.
Du er selv med til at definere en række fokusområder, som fx kan være konkrete problemstillinger fra dagligdagens personaleledelse, generelle overvejelser om lederrollen, sparring om projekter og fundraising eller noget helt fjerde.
Læs mere om mentorordningen her.