Ti museer og tre universiteter får sammen 18,9 mio. kr.

En række museer landet over har tilsammen modtaget 18,9 mio. kr. til forskning og formidling fra VELUX FONDEN, der for anden gang har uddelt særlige midler til fire kollektive forsknings- og formidlingsprojekter.

De knap tyve millioner går til projekter på alle typer museer, store som små og i hele landet og til projekter, hvor museer og universiteter arbejder tæt sammen.

Der er givet bevillinger til fire forskellige projekter, der tilsammen involverer omkring ti museer samt tre universiteter.

Stort antal ansøgninger

Direktør for VELUX FONDEN Ane Hendriksen siger i en pressemeddelelse: ”Der har været stor interesse fra museerne og det er glædeligt, at VELUX FONDENs museumssatning appellerer og imødekommer musernes aktuelle behov og ønsker for at opnå den bedste udstilling og formidling til glæde for museernes gæster”.

Læs mere om Museumssatsning 2016

 

Publiceret:
04/07/2016