På generalforsamlingen fik ODM’s bestyrelse tre nye medlemmer. Det er konstitueret museumschef Anja Olsen fra Forstadsmuseet som er kommet ind på en af de kulturhistoriske museers poster. Museumsleder Anne-Mette Villumsen fra Skovgaard Museet overtager en af kunstmuseernes poster, og vicedirektør Nicolaj Scharff, Statens Naturhistoriske Museum, overtager hovedmuseets bestyrelsespost. Museumsdirektør Mette Thybo, Naturama og Fjord & Bæltcenteret, blev nyvalgt som naturhistorisk suppleant. Desuden blev ledende konservator Michael Højlund Rasmussen fra Konserveringscenter Vest genvalgt.
Ud af ODM’s bestyrelse træder direktør for Ribe Kunstmuseum og næstformand i ODM Dagmar Warming, der ikke kunne genvælges efter seks år i bestyrelsen. Også direktør Ulla Schaltz, Lolland Falster Museum, formidlingschef Pernille Hjort, Statens Naturhistoriske Museum, og suppleant, seniorforsker Thomas Bjørnboe, Naturama udtræder.