Bikubenfonden m.fl. lancerer ny uddannelse: Kunstens Stemmer

Kunstens Stemmer lanceres i samarbejde mellem Bikubenfonden, Betty Nansen Teatret og Kunsthal Charlottenborg og henvender sig til kunstnere, kunstinstitutionsledere og andre kunstpolitiske stemmer. Målet med den nye kommunikationsuddannelse er at løfte kunstpolitiske stemmer i Danmark ved at styrke deltagernes kompetencer til at deltage i den offentlige samtale om kunst.

Uddannelsen lover konkrete kommunikationsredskaber, motivation og større netværk, og folkene bag beskriver et ønske om at stimulere politiske samtaler om kunstens betydning for mennesker og samfund, samt styrke videndeling og debat.

På programmet er blandt andet kommunikationsteori, public affairs, retorik, medietræning og sociale medier.

Det praktiske

Uddannelsen strækker sig fra marts til juni. Der er ansøgningsfrist den 8. januar.

Læs mere om uddannelsen her

Publiceret:
18/12/2023