Moesgaard inviterer til workshop om laboratorieteknikker i arkæologien

Prøvetagning til naturvidenskabelige laboratorieteknikker i arkæologien – workshop den 30.-31. januar 2024.

Moesgaard Museum tilbyder alle arkæologer på museerne at deltage i denne workshop, hvor ledende figurer indenfor naturvidenskab i arkæologien vil fortælle om prøvetagningsteknikker samt brugen af diverse laboratorieteknikker, der er tilgængelige for de gravende arkæologer i Denmark. At opkvalificere feltarkæologer i de nyeste teknikker til prøvetagning af arkæologiske kontekster til palynologi, biomolekylære analyser (f.eks. aDNA) og radiocarbonanalyse kan være afgørende af flere årsager: 

  • Fremskridt indenfor arkæologisk videnskab: Arkæologiområdet har oplevet betydelige fremskridt i de seneste år. Nye teknikker og teknologier er dukket op, der giver mulighed for mere præcis og informativ analyse af arkæologiske kontekster. Feltarkæologer skal holde sig opdateret for at sikre, at deres arbejde forbliver på forkant med videnskabelig forskning. 
  • Forbedrede forskningsmuligheder: Palynologi, aDNA- og radiocarbonanalyse kan f.eks. give værdifuld indsigt i fortiden, herunder information om kost, sundhed, migrationsmønstre og kronologi. Ved at opkvalificere feltarkæologer i disse teknikker kan museer udvide deres forskningskapacitet og bidrage til en dybere forståelse af dansk historie og kultur. 

Det praktiske:

Workshoppen forløber over to dage fra d. 30. januar til d. 31.  januar 2024. Al forplejning er betalt. Overnatning er selvbetalt, men Moesgaard kan formidle billig indlogering på den nærtliggende Handelsfagskolen. Det skal nævnes, at der er et begrænset antal pladser og udvælgelse foregår efter “først-til-mølle”-princippet.   

Se tilmelding og program

Den første dag vil desuden afsluttes med stjerneoptræden fra Patricia Wiltshire, der udover at have arbejdet med palynologi i forbindelse med arkæologi i mange år, også har en imponerende og superspændende baggrund som kriminalteknisk palynolog i England. Efterfølgende vil vi byde på reception og middag. Senere holder studenterbaren åbent.   

Særligt interesserede kan desuden ansøge om deltagelse på et intensivt hands-on palynologi-kursusforløb de følgende to dage (1. -2. februar 2024). Dette kursus vil foregå i Århus Universitets lokaler på Høegh-Guldbergs Gade og vil være ledet af Renée Enevold med særlige gæsteundervisere fra workshoppen. Her er der et maksimum på 15 deltagere, og studerende vil blive prioriteret. Workshoppen er sponsoreret af Carlsberg og IPERION HS.

Publiceret:
14/12/2023