Temadag: Arkæologi og naturfag på skemaet

Magasingenstande, samlinger, udgravninger og konservatorernes arbejdsopgaver er normalt ikke direkte tilgængeligt for skoleelever Men hvorfor egentlig ikke? Der bliver brugt både relevante naturvidenskabelige metoder og fag, som danner grundlag for forståelsen af genstande, deres bestanddele, konservering og fortolkning af danmarkshistorien. Hvorfor ikke bruge fagene og metoderne i praksis, så eleverne får en førstehåndsforståelse og tydelig indsigt i vores kulturhistorie?


På denne temadag deler vi erfaringer med udvikling af undervisningsforløb i arkæologi, konservering, bevaring og naturfag til både grundskolen og ungdomsuddannelser.

Har du lyst til at bidrage, så send et par linjer om dit oplæg til Merete Essenbæk på mees@msj.dk.

Tilmelding: Skriv til Merete Essenbæk, mees@msj.dk

Tid: 27. april kl. 10-15.

Sted: Bevaringscenter Sønderjylland, Rødekro.

GRATIS for MiD-medlemmer. Andre: 200 kr.

Publiceret:
17/03/2022