Formidlingsseminar: Open call for korte oplæg

Til Formidlingsseminaret ”Kunden har altid ret” 7.-9. marts, søges ti 7-minutters oplæg, der fokuserer på museets brugere i bred forstand eller reflekterer over museets forhold til publikum. Seminaret er kollegialt mødested, så kom gerne med eksempler på det der gik både godt og det der måske gik mindre godt.

Formen er stram: 7 minutter pr. oplæg med 14 slides, der fremføres automatisk hver 30. sekund. De valgte oplæg vil blive præsenteret i plenum på seminarets første og anden dag. Send max ½ side om emnet for din præsentation senest 22. januar til Morten A. Skydsgaard, skyd@sm.au.dk og Mie Ellekilde, mie@mmex.dk. Du får svar om dit oplæg er kommet med på seminaret d. 29. januar. læs mere om open call

Publiceret:
13/01/2016