Høje smittetal lukker igen museer i store dele af landet

Opdateret 8. december. På pressemøde 7. december, meddelte regeringen, at store dele af landet, herunder indendørs kultur, skal lukke ned fra på onsdag den 9. december og frem til foreløbig 3. januar 2021. Lukningen af bl.a museer sker sammen med en række andre tiltag, som skal bremse stigningen i smittetal i 38 kommuner. 

De berørte kommnuer er: Hele Region Hovedstaden (Bornholm undtaget), Greve, Solrød, Faxe, Køge, Roskilde, Lejre, Slagelse og Vordingborg Kommune samt Århus og Odense.

For museer i disse kommuner er især følgende relevant:

Kulturinstitioner – alle offentligt tilgængelige indendørsarealer lukkes 

  • Indendørsarealer skal holdes lukket for offentligheden. Dette gælder også musik- og kulturskoler.
  • Der kan fortsat afvikles udendørs idræts- og kulturarrangementer med op til 500 siddende personer til stede.
  • Undtagelsen, som giver mulighed for at være op til 50 personer til stede ved idræts- og foreningsaktiviteter for børn og unge op til 21 år, aflyses frem til 3. januar 2021. Der må herefter som udgangspunkt i denne periode kun være 10 personer til stede på samme sted samtidig i idræts- og foreningsaktiviteter.

Arbejdspladser – hjemmearbejde

  • Alle offentlige arbejdsgivere opfordres til at sende alle ansatte hjem og til at arbejde hjemme, med mindre den ansatte varetager kritiske funktioner. 
  • Både offentlige og private arbejdsgivere i de nævnte kommuner opfordres kraftigt til at sikre, at medarbejdere, der har mulighed for at varetage deres arbejde uden fysisk fremmøde på arbejdspladsen, gør dette.

Kompensation

Nedlukningen følges af adgang til kompensation. I pjecen fra Sundheds- og Ældreministeriet hedder det således:

"Hjælpepakkerne til erhvervs- og kulturlivet er aftalt forlænget, så de gælder frem til og med 28. februar 2021. Restriktioner og hjælpepakker følges således ad. F.eks. vil de tvangslukkede dele af erhvervs- og kulturlivet med de eksisterende hjælpepakker få adgang til kompensationsordningerne for selvstændige mv. samt fuld dækning for faste omkostninger og lønkompensation,  såfremt de ingen omsætning har i perioden. 

Samtidig vil leverandører til tvangslukkede virksomheder, der oplever en omsætningsnedgang på mindst på 30 pct. forbundet med gentagne og direkte transaktioner med de tvangslukkede virksomheder, have adgang til kompensation for
faste omkostninger samt via selvstændigordningen."

Vi opdaterer denne side, når flere detaljer er kendt.

Forlængede restriktioner i hele landet

I resten af landet forlænges de allerede gældende restriktioner, herunder forsamlingsforbud på max 10 og krav om mundbind til den 28. februar 2021. Læs mere: Plads, afstand og forsamling – sådan er reglerne for museer
 

Læs mere:

Tidligere nyheder om emnet:
Andre nyheder og udmeldinger fra ODM om museer og corona

 

Publiceret:
07/12/2020