Nyt miljømærke: Green Attractions lanceres

Green Attractions er en ny miljømærkningsordning for danske attraktioner, herunder museer, hvor ODM er en del af styregruppen. At blive certificeret som Green Attraction kræver, at attraktionen lever op til en lang række generelle kriterier inden for alt fra vand- og energiforbrug til miljøledelse og fødevarer. Hertil kommer en række kriterier specifikt for museer.

Kriterierne er udviklet og testet i en periode og er nu fastlagt. Interesserede attraktioner kan tage fat på processen på vej mod en mærkning – nogle er allerede i gang.

Kom med til lancering 29. august

Du inviteres til lancering af GREEN ATTRACTION på Experimentarium mandag den 29. august kl. 14 – 16, hvor vi skal hylde og fejre de grønne attraktioner.

Ved lanceringen vil der både være inspirerende indlæg og taler, overrækkelse af GREEN ATTRACTION til de første attraktioner i Danmark – og naturligvis bobler. 
 
Lanceringen foregår i Experimentariums klimaafsnit på Tuborg Havnevej 7, 2900 Hellerup.

Det er gratis at deltage.

Webinar om Green Attractions

Interesserede kan høre mere om mærkningsordningen, kriterierne og ansøgningsprocessen til et webinar fredag den 19. august fra kl. 10-11, hvor du kan tilmelde dig her

Webinaret afholdes af HORESTA, som faciliterer udviklingen af Green Attractions.

Publiceret:
08/08/2022