ODM søger projektleder til Museernes Grønne Akademi

Til efteråret får Museernes Grønne Akademi for alvor luft under vingerne, og vi søger derfor en erfaren projektleder til at styre processen.

Vi søger en kollega med relevant uddannelse, stærke kompetencer og gerne 5 års erfaring inden for projektledelse. Erfaring med grøn omstilling i organisationssammenhæng er et klart plus. Det samme er kendskab til kultur- og/eller museumsbranchen.  

Målet med Musernes Grønne Akademi er at flytte museerne i Danmark i en grønnere retning. Fokus er på kortlægning, analyse, vidensindsamling og kursusforløb ud fra en række fokusområder, som er særligt relevante for museer. Projektet er forankret i ODM og har en lang række samarbejdspartnere i og uden for museumsbranchen – og i flere lande.

Gør en forskel på den grønne agenda

Stillingen er en unik mulighed for at gøre en forskel på den grønne agenda ved at understøtte museernes omstilling på en lang række områder. Museernes Grønne Akademi er støttet med knap 6 mio. kr. af Augustinus Fonden.

Vi søger en kollega til ansættelse i 2,5 år fra 1. oktober 2022 eller snarest derefter. Ansøgningsfrist er 26. august.

Læs mere her

Publiceret:
01/08/2022