KREATIVITET OG VIDEN går hånd i hånd, og ingen af delene er til at komme uden om, når vi taler formidling i museumsverdenen.
Det er stadigvæk muligt at tilmelde sig dette seminar, vi har dog ikke flere ledige værelser på Hotel OPUS, Horsens.
Derfor kan vi desværre kun tilbyde, at man tilmelder sig uden overnatning og så evt. selv finder en overnatnings.
Spor 1: BØRN & UNGE · Museer som inkluderende læringsrum
Spor 2: FORSKNING · Kreativ udvikling af ny formidling
Spor 3: KOMMUNIKATION · Klog på Google Ads og Facebook retargeting
ODM fremsender fatura for deltagelsen umiddelbart efter mødets afholdelse.
PROGRAM 2020:
KREATIVITET OG VIDEN
Gamechanging, innovation, nytænkning, banebrydende! Hvad betyder det? Og hvad kræver det at arbejde kreativt? Kreativitet og viden går hånd i hånd. Man er nemlig ikke født med kreativitet som en guddommelig vuggegave. Det er en arbejdstilgang som vi alle kan bruge. Evnen til at tænke nye tanker og ideudvikle kræver, at man mestrer sit fag, løbende udvikler sin kunnen, sin viden og sin risikovillighed.
På dette seminar vil vi undersøge metoder og processer som befordrer den kreative proces og produktive tænkning, for at bryde de vante tankemønstre.
Bliv klogere på adfærdsdesign, få et kig ind i Wikke & Rasmussens kreative værksted, bliv smittet af Morten D. D. Hansens begejstring, mød senior manager for publikumsoplevelser i LEGO House, Amer Mahmutovic, hør om den nyeste forskning på feltet og en hel masse andet.
Det hele løber af stablen den 2. og 3. marts 2020 i Horsens.